65 / 165
L. M O L T K E , F. H. E I B E, A. C. F. F L I N C H
Men, som sagt, til daglig og gennem Aarene
sneg Tiden sig langsomt hen, skønt der var nok af
Arbeide og Slid.
hvervede mig hos
ham, har gavnet
mig for hele Li
vet; jeg kan ikke
nok takke ham
derfor.
Eibe var til
daglig nærmest
streng og ord
knap; men i Vir
keligheden
var
han fra sin Stu
dentertid munter
og veltalende; C.
Hostrup,
hans
Studenterkammerat, har i sin Regensvise skrevet
om ham:
Hvem er det, der iler snar
I den spraglede Talar?
Nu han standser midt i Gaar’en,
Hvor han faar en
Passiar.
Livligt snakker han og leer,
Her, min Ven, Du Manden seer,
Hvem som Medlem Du beundred’
Fast af hundred’
Komiteer .
Længe han leve og smykke vor Kneipe,
vi har kun den ene Eibe,
Verden ikke fleer.
6 4