61 / 165
A L L E R S L E V — L E D R E B O R G
tede os, til stor Opstandelse for alle Roskildenser
ne, der sad ved Bordene i Sweitzerkroen, hvor
ogsaa vi sad og drak vor The; vi to unge lykkelige
Mennesker steg tilvogns og kørte den deilige Vei
ad Alleen til Roeskilde, for med Jernbanen at ende
denne herlige Dag, der endnu staar for os som
noget af det Bedste, vi har oplevet.
Jeg fristes til at omtale Baneanlæget i Begyn
delsen af
70
fra Roskilde til Kalundborg. Denne
Linie forandrede for en Del Landskabets Karakter,
idet det saakaldte Taarningebjerg fuldstændig for
svandt; det var en naturlig Banke, som tog sig
godt ud op imod Allerslev Kirke og By, og der
græssede Faar, saa den var en levende Illustration
til Ingemanns Holger Danske Vise »Ved Leire
græsse nu Faar paa Vold«; jeg seer af mine Skitse
bøger, at det var i Sommeren
75
; Stationen og
Hotellet kom til at ligge paa Bankens Grund.
Men saa blev der begaaet en Vandalisme, idet
der blev sløifet en betydelig Kæmpehøi fra Bronce-
alderens Tid; at den var betydelig, maatte frem-
gaa af det Fundne, og Biskop Munter udtaler i sin
Afhandling om »Leire i Oldtiden«, at det ikke er
utænkeligt, at disse
3
Høie (de to existerer da end
nu) kunde staa i Forbindelse med det ligeoverfor
liggende Leire; vist er det, at det vilde have været
et betydeligt Fund for Musæet, hvis det var blevet
kyndigt undersøgt og behandlet, og ikke af en bru
tal Jernbane-Entreprenør med Arbeidere; jeg, som
af min Ven Per var gjort opmærksom paa Aabnin-
gen af Høien og saa, hvad der var fundet, bød Ar-
60