71 / 165
L. M O L T K E , F. H. E I B E, A. C. F. F L I N G H
Stregen og »tage Masse væk«, det var det væsent
ligste; de Klæstrupske Tegninger var ikke van
skeligere, end at en Begynder godt kunde magte
dem, alt blev jo dengang tegnet paa Klodsen, som
var grunderet, d. v. s. man spyttede paa et af den
Tids kalkglasserede Visitkort, malede saa rundt
paa Klodsen, indtil der paa den slebne Flade sad
en jævn, hvid Hinde, som var tilstrækkelig til at
tegne paa med en haard (Nr. 6) Blyant. De Teg
ninger, som krævede større Øvelse og Dygtighed
fra Xylografens Haand, blev givet ud til de Ate
lier, der var fulgt mere med Tiden, f. Ex. Henne-
berg
&
Rosenstand og »Illustreret Tidende«, der
væsentlig arbeidede med udenlandske Xylografer.
Det kan jo ikke nægtes, at saa dygtig som Flinch
var som ung, saa stillestaaende blev han som ældre,
da Almanakken blev ham Alt. Det er alligevel ikke
saa faa gode og smukke Træsnit som Flinch har
skaaret, særlig huskes Lundbyes »Hoppen og Føl
let«, »Alterbægeret i Aagerup«, Nissen i Tirup«
o. fl. a., og Flinch har fortalt mig, at han altid hav
de grunderede Klodser staaende, for at ikke Kunst
nerne, navnlig Lundbye, naar de kom og spurgte:
»Har De en Klods, Flinch?«, skulde gaa forgæves,
og der er mange Almanakhistorier blevet til over
et Træsnitbillede, som Lundbye har tegnet ud af
sin Fantasi, f. Ex. Eventyret af H. C. Andersen:
»Den lille Pige med Svovlstikkerne«; Lundbye teg
nede en lille fattig Pige, sælgende Svovlstikker, og
derover har Andersen digtet sit Eventyr. Andersen
opholdt sig hos Hertugen af Augustenborg paa
70