103 / 425
95
Samraadsæmner.
E fte r sikkert Forlydende agter Fi-
nans-Udvalget foruden de Sager, hvorom
det allerede efter Begjæring har erholdt
Ministeriernes Udtalelser endnu at søge
Samraad
med Administrationen
om
følgende Sager, der ikke vel kunne af-
gjøres, uden at Lovgivningsmagten har
havt Leilighed til derom at udtale
sine Anskuelser.
Med
U d e n rig sm in isteriet
Udvalget
ønsker at vide, hvilke Instruktioner
Ministeren agter at give Danmarks R e
præsentant i Amerika angaaende den i
flere danske Provinsblade fremkomne
Oplysning om to i en fra Amerika af
sendt Foustage Svinefedt forefundne
Negerbøm , da disse muligviis kunne
have været trikinholdige og saaledes
farlige for Sundhedstilstanden hos de
sroaa Sorte i Dasspressen.
Med
F in a n s m in is te rie t.
Udvalget
ønsker at erfare de Principper,
der
gjere sig gjældende ved Trykningen af
Stempelmærker, idet det formener, at
Gummeringen af disse er for rigelig,
og at der maa kunne spares en Del for
Statskassen ved at paabyde en spar
sommeligere Guramering og en rigeligere
Anvendelse af fastende Spyt ved Paa-
klistringen, idet dette Raamateriale maa
anses for at være ikke saa lidt bil
ligere.
Med
Ju stitsm in isteriet.
Der er
til Udvalget indløbet en Klage fra
Husmand Jeppe Jocbumsen i Øster-
Vedby Herred over, at Samme paa et
Skifte efter hans Svigermoders afdøde Far
broder har faaet udlagt en Tinkasserolle
med Hul i Bunden i Stedet for en ny
Æbleskivepande uden Hul i samme, som
han
mente
tilkom ham.
Udvalget
ønsker Samraad med Justitsministeren
for at paalægge denne ad officiel Vej
at give vedkommende Skifteforvalter et
Tilhold om snarest mulig at restituere
Jeppe Jochumsen
den
omhandlede
Æbleskivepande.
Med
K u ltu sm in isteriet.
Da Ud
valget har grundet Formodning om at
Flidspræmierne
ved de lærde Skoler
ofte tildeles Sønner af notoriske Højre-
mænd, ønsker Udvalget i Samraad med
Ministeren for Fremtiden at udarbejde
en L iste,
hvorefter Sønner af ægte
Folkemænd og Frihedsvenner fortrinsvis
ville komme i Betragtning ved Udde
lingen af de nævnte Præmier i Analogi
med den i Henseende til Uddeling af
Digtergager, Reisestipendier og lignende
Understøttelser
allerede til Dels
i
Praxis hjemlede Fremgangsmaade.
Med
M a rin e m in is te rie t
forlanger
Udvalget at forhandle om, hvor vidt
Kjelsvinet
i
Logisskibet
»Dronning
Marie* ikke burde sættes paa Sti, og
ønsker at erfare om Ministeren har no
get Haab om, at der ad denne Vej
vilde kunne indvindes et Tillæg af smaa
Kjelgrise anvendelige til Mastefedt i
Marinens Nybygninger.
Med
K rig sm in iste riet
agter Udval
get at indlede Underhandlinger om
at knibe paa Knapgaflerne og knappe
af paa Gaffelraaden i Officerernes Na-
turalforplejning samt om at omdanne
Husarkasernens Staldbygning til Fri
boligfor fortjente Folkethingsmedlem mer.
Derved vilde der maaske tillige frem
komme en bedre Menage i Manegen.
Med
In d en rig sm in isteriet.
Udvalget
ønsker Samraad med Ministeriet an-
gaaendø Anvendelsen af de ved Kon
kurrencen med Tydskerne paa Kieler-
Ronten overflødiggjorte Postdampskibe
til en eventuel Fragtfart paa Esbjerg
for derigjennem at isbryde det inden
landske private Selskabs Monopolar
kreds.
hvor Havfruen skildres; jeg er misfornøjet dermed; jeg vil
have en yppig, glødende Skildring, saa blændende skjøn,
at jeg faar astmathiske Fornemmelser.
Je g vil rigtig se
saadan et Havfrulegeme,
ikke saadan en vandkæmmet
Havmadam, nej, en rigtig svulmende Havfrue. — Sommer
havets Fosforskær og Vinterhavets Iskulde skal hvile over
hende, og Taiigskovenes sorte, vildende Rædsel skal være
i hendes Haar, der skal beige som de rørte Vande.
Fraadende Skum skal lege om hendes Mund, vellystig
kelende Kulde og Skummets bristende Blodhed er i hendes
Havarme; i hendes Kys er der Sugen af en Malstrøm, og
nok en Mal-Strem er der i hendes Blod.
Fiskeverdenens
Rigdom skal spejle sig i hendes Legem ; Torskens store,
kloge Ojne skal hun have og Aalens Slangesmidighed,
hendes Fingre skal gaa som Krabbernes Kraller, hendes
Orer skal rødme som Trompetsnækkens Labyrinth; sølv-
glinsende, grøn og blaa som Makrelen skal Kindernes
Farve være, og frem over Tændernes hvide Koralrev sprin
ger Tungen som en legende Delfin!«
Hun havde talt sig varm.
Frithiof var blegnende bleg, og Niels var rednende rod.
— Snart var Niels stadig Gjæst hos Fru Boye.
Hans Fam ilie syntes ej derom; der kunde ikke siges
Fru Boye Noget paa.
Men man talte om hende.
Manden havde været Apotheker; saa døde han. Og
hun leved et frydefuld Enkeliv, rauntred sig paa Enkers
Vis; hun havde været gift med en gammel Mand; nu
sværmed hun for unge Mænd.
Niels saa hun tit.
m
¿Det var en Foraarsaften.
Solen var ved at gaa ned.
Vingerne af Mollen paa Volden drev deres Skygger over
Værelsets Ruder og Vægge i Vexling afSkum ring og L y s :
én Stund Skumring, to Stunder L ys, to Stunder Skumring,
en Stund Lys, stundom tre Stunder Skumring og to Stunder
L y s : en stundesløs Afvexling af lyse og mørke Stunder,
der stundede mod Nattens Stund.
Niels Lyhne sad ved Vinduet.
Saa gik han ud, hen til Fru Boye. Hun laa paa So
faen i Astrallampens gule Skær og slikked sine Fingre.
Da Niels Lyhne gik fra hende, var han forelsket i
Fru Boye. Foraarsluften var fuld af Dufte, ligesom stribet
af Duft, af krydret Balsamduft fra unge Popler, af en
snusagtig Duft fra gamle Popler, af tidlige Violers varme
Aande og sene Violers kelige Aande. Og hans Kjærlighcd
duftede som en vældig Rose i hans Indre. Han længtes
efter disse blændende Junoarme, denne vellystaandende
Nakke.
Og hulkende slynged han sine Arme om et Træ
og knuged sine Hænder om dets Bark; da han tog dem
til sig igjen, havde han barkede Næver.
Saa stærkt kan Kjærligheden tage Overhaand.
V I E
HDer var bos Niels Lyhne en lam Besindighed; Ulyst
til at vove var dens Fader, en vis Fejghed dens Bedste
moder, Karakterløshed dens Oldefader og Ubestemmelighed
dens Tipoldemoder. Han vilde tilstaa Fru Boye sin Kjær-
lighed, men han turde ikke.
— Der skulde blive en Digter af Niels Lyhne, thi hans
Kjærlighed digted i ham. Og han digted sig bort fra
Frithiof og bort fra Erik. Ja, digte, digte vilde han, ikke
som de andre Digtere, ikke storsiaaet som
P lo u g
eller
smaatlyrisk som
R ic h a rd t,
ikke foraarsduftende som
K a a -
lun d
eller meningsrigtigt som
E r ik B øgh ,
— nej, meningsløst
som
B jø rn so n ,
uformeligt som
D rachm an n
og gjellerupsk
som
G jelleru p ,
som kun en Niels Lyhne kunde det, —
genialt, taaget, med purpurklædte Ord som
J . P . Ja co b sen .
*
*
Saa døde den gamle Lyhne.
«Det var den anden,* sagde Niels Lyhne.