382 / 425
374
T i l
Professor Molbech,
(Frit efter P, H a n s e n ,)
la k for din Daad!
Sikken en Væven og sikken en Traad!
«Opad!« geraader Dig rigfnok til Ære.
•Opad!» bestandig skai Sku’spillet være;,
Mo l b e c h skal sejre og Publikum fly.
Opad! Opad! Opad paany!
Tæt som en Regn
Sjoverne faldt over Pladsernes Tegn;
Ikke dog sligt Kjobenhavnørne skrækked,
Sjovernes Udgift blev magelig dækket,
Fremad man gik mod det dræbende
Vue:
Opad! Opad ! Opad paany!
Mangen en Ven
Rejste sig aldrig fra Stævnet igjen;
Kulosen slog sig gevaltig for Brystet,
Spjeldet blev drejet og Huset biev rystet,
Chefen stak Næsen dog højt imod Sky,
Opad! Opad! Opad paany!
Du har fortjent
Pladsen Dp klæder, som Exrecensccnt.
Skriv bare weiter, det virker som Sludbad
Nedad og Indad og Fremad og Udad,
Indtil at Du finder udaf eri ny
Opad! Opad! Opad paany!
Tapper og brav
Nævnes Du skal som Teatrets Zouav,
Længe endnu Abonnenternes Skare,
Hver Gang de se deres Repertoire,
Forfærdet vil raabe i vildene Skys
Opad! Opad! Opad paany!
Fru Sørensen.
Tak
sode Fru Schroder, jeg
tror
ikke
jeg
skal
have
mere
Kaffe,
men
hvis
De
ikke har Noget
derimod, sender jeg
vores
M iddagsbarn, De véd ham der
kommer om Torsdagen og faar, hvad der falder af, hen
til Dem saa kan De spæde lid t Kaffe op og give ham, fpr
vi skal alle sammen ud i Dag til M iddag selv, og Pigerne
laver naturligvis saa heller ikke varm Mad, men jeg har
sat en Tallerken Smørrebrød ud tii dem og det faar de
nejes med og De kan ikke tro , sode Fru Schrøder, saa
trav lt Sørensen har i denne Tid, for han vilde jo naturligvis
have elektriske Lys i Butiken til Julen og har siddet
hjemme og regnet ud, hvad det kan koste,
og
det skal
Literaturfeuilleton,
f t —
%
T h o m a s F r ig-.s. H i s t o r i e , For
tæ lling af
So. Schandorph,
Nu har jeg, Fanden æde
og
for
tære mig, læ st m ange Almanakker og
Romaner fra Lejebibliethekerne, men
denneheysens Thomas Fris’s Historie,
se, det er dog det Stiveste, jeg. har
været med til; ja den er, Schandorph
ta ’e m ig med Hud og Haar, brillant.
Se, alt det andet Skidt af Øehlensehlå-
ger og Molbæk og, hvad de hedder
allesam raen, det er ikke noget for vos
Studeprangere; men na har Schandorph
gjort noget for os. For det siger jeg
bare, at kunde j e g skrive, saa skrev
je g saadan en Bog. — De andre D ig
tere har dyppet deres Pen i Olekon-
olje, men han har dyppet sin Pen i det
rigtige, dejlige, sorte Vand, som flyder
i Landrnandens Gaard, som enhver
Landm and elsker, og som Æ nderne
gjærne snasker i, ja som for os og
mine Lige lugter bedre end Noget
Andet paa Jorden, fordi det giver Mar
ken Grode, sæ tter Kulør paa Smørret
og lægger Løftelse i Rugbrodet, —
Naa, hvor vi grinte forleden til Kvæg
m arkedet i Svinstrup K ro ; Proprietæ r
Horn til Knalderupgaard havde Bogen
m ed; hans Kone havde givet ham den
til hans Fødselsdag, fordi han bander
saa m ejet, og i den R etning er Bogen
sgu god. Ja, Fanden galer i den, saa
det staar efter. Og da vi nu sad ved
et P ar sm aa Sorte, tog Horn Bogen
frem og læste højt af den, og vi lo
all-ésammen, ja, om net saa var Røg
teren fra Kroen, saa grinte han med,
hver Gang der kom En af hans egne.
— Men hvem der er gal paa Bogen,
det er vores Præ st. Jeg ta lte med
ham forleden i K jebstaden; og det ene
Ord tog det andet, og saa sagde h a n :
»Ja, Schandorpn har kastet sin Kjær-
lighed paa os P ræ ster; ligesom en vis
Dyremaler altid skulde have en hvid
Hest i sine Skilderier, saadan skal
Schandorph altid have en sort Præ st i
sine Bøger.* — *Ja, aa ja,« sagde je g ;
men jeg grinte indvendig, svært grinte
jeg indvendig; og saa sagde jeg : »Ja,
Deres Velærværdighed kan na tyrligvis
ikke se, at der er noget Godt i Bogen.«
•Jo, min kjære Studenstrup,* sagde
han, *der er én Ting i Bogen, som
overgaar Alt, hvad Schandorph har
skrevet* — *Naa, hvad er da det,
Deres Velærværdighed?« sagde jeg saa.
»Jo,* sagde han, »det er et D igt af
Bjern8on om Havet, som der staar noget
af i 2den Del.* Hvad han mente der
med, véd jeg ikke; men saa sagde han
ogsaa: »For Resten paaskjenner jeg.
a t Schandorph i denne Bog har serve
ret finere Drikkevarer end i sine tid
ligere Bøger; der drikkes ikke saa
meget Brændevin, men mere Puns og