387 / 425
879
af den indvundne Lægemid ler vare af en altfor søvn
dyssende Karakter, til at Publikum kunde udholde dem;
man agter i den nærmeste Fremtid at anstille Forsøg
med den paa gyngende Grund, men der er ikke
stort Haab om, at Resultatet vil blive bedre.
4. Kalot-Svampen voxer paa Høgsbroer
og er en lavstammet Knold af Revisor-Svampens Slægt.
Af Farve er den højrød, og i Stedet for Hat har den en
lille sort Kalot, hvorfra Benævnelsen stammer; den er
let kjendelig paa sit grove Væv og holder sig mest
til de ukultiverede Egne, men trives ikke paa Sand
heder. — I Norge findes en med denne beslægtet
Gevæxt, somkaldes Bj ørn-Stjerne-S vampen; den
søger, hvor den kommer frem, at fordrive Konge-Hatten,
som har været dyrket der i flere Aarhundreder, men
hidtil har denne sidste dog endnu holdt sig.
5. Doktor-Hatten
(Massa JVederkingo)
hører
til de skjørhovede Svampe og er kun optraadt paa ét
Sted her i Landet, nemlig i Mari ebo; selve Stokken
er hul, og da Hovedet er meget skruet, vrøvles det
let op. Hvorfra Doktor-Hatten skriver sig, vides ikke
med Bestemthed, men det skal være fra et lille, ukjendt
Tobakspinderi paa Fyn.
8. Vaske-Svampen
(Tauberus)
forekommer
i Slagelse og Omegn, har en skidengraa Farve og
smitter af ved Berøring; paa den lever mange Slags
Snyltedyr. Den er meget ilde anset af Beboerne i de
Egne, hvor den træffes, da den fortærer alt spise- og
drikkeligt.
7. B3y-H atten fra Schelde er en Svamp.
8. Fyr - S vampen lyser i Mørke og skal efter
Ehl er s ’ s og Howitz’ Optegnelser findes i Kjøben-
havn og have en Lysstyrke af flere hundrede tusinde
Spermacetlys; men disse Meddelelser maa modtages
med den største Varsomhed, da det i Mands Minde
ikke har været muligt at opdage den. Nøjere Oplys
ning mangler.
9. Beg-Hatten
(Dyvels Drachnann)
er en
Havsvamp, som først blev bekjendt fra Esrom Sø,
hvor den blev opdaget i Vandgangen; den kaldes derfor
ogsaa af Poeterne for Vandenes Fatter, hvad der
dog er ganske uforstaaeligt forMenigmand. Nu vege
terer den, fredet af Staten, mellemRanker og Roser
i forskjeilige af Nordsjællands Fiskerlejer, dog ser dens
vigtigste Skud Dagens Lys i Kjøbenhavns Gyl
dendal.AfVæxt erden meget opløben, og det er
den eneste Svamp, der bærer sin Hat, som den vil.
Den yndes meget af Landets Digtere og Kunstmalere,
dog saaledes at Diglerne foretrække døn i malet Til
stand, medens Malerne sætte mest Pris paa den som
trykt.
10.
Bule-Hatten
omtales
først
i
de berygtede
Schandorfgeschichten; foruden paa Buler trives
den bedst paalavere
Steder, saasom i Selekamret,
hvorfor den ogsaa af Nogle henregnes til Vognsvam
pene. Skjont don er meget saftig, er den dog yderst
smagløs og tilsmudser
Alt,
hvad den kommer i Nær
heden af; denhar en Masse Børster, hvorved den
saarér Mange; riet maa derfor ogsaa betragtes som en
Absurditet, at den ligesom den sidstnævnte Svamp er
fredet af Staten. Den yndes da heller ikke af de mere
dannede Klasser, men kun af Smaafolk; dog er det
især Jøderne, der nyde dens Produkter. Om dens Op
træden paa Møddinger, Svinestier, o. s. v. se Thomas
Gri s ’ s Historie II.
11. Blæk-Hatten hører til Planterigets haab-
løse Slægter og er en Drivhusplante med et meget
kunstigt Ydre og et endnu kunstigere Indre. Den dyr
kes Ved Stranden, og Kjælderetagen er det Sted,
hvor den breder sig mest: af og til optræder den ogsaa
i forskjeilige Teatre, men inden fire Vægge for
driver den Publikum ved sit dræbende Væv. Paa
Grund af noget vist sødladent og vammelt ved sig
kan den kun nydes af ældre og yngre hysteriske Damer,
hvorimod den er i højeste Grad uappetitlig for snnde
Mennesker. Benævnelsen Blæk-Hatten skyldes denOm
stændighed, at den ved den mindste Berøring animer
sine Spalter og udgyder et ustandseligt Væld af en
blæklignende Væske, som slaar sig paa Hjernen, naar
man nyder større Portioner deraf.
12. Korrespondent-Svampenf
The Standard
Korrespondent)
horer til de uægte Svampe og sætter
ingen ordpnlige Blade her i Landet, men er en Rod.
Dens Produkter ere dog endel søgte i England, hvor
de enten siuges raa eiler anrettes sammen med Avis
ænder, medens de kun ere lidet ansete her i Landet.
Den har en løgnagtig Bismag og findes kun paa Steder,
hvor man har Frost.
13. Dekorations-Svampen nævnes i Pro-,
fessor Erslevs Thegeografi; den har en stjerneformet
Hat, korsstiilet Stilk og danner eu særegen Orden ; lif
lige bemærkes, at dens geografiske Udbredelse er saa
stor, at den naar lige til Venedig og Triflis. Bo
tanikerne ere meget uenige om, hvilken Plads i Syste
met de skulle anvise Dekorations-Svampen, idet nogle
anse den for meget skadelig, medens andre ikke til
lægge den mindste Betydning eller Indflydelse. Den
trives bedst paa kongelige Slotte og Christiansborge og
udbreder sig i det Hele vidt og bredt paa højere Steder.
Der kan ikke være Tvivl om, at den er indført fra
Kina paa Grund af de nmaadeiige Kvantiteter af The,
som den konsumerer mellem Aar og Dag. — Til denne
Gruppe slutter sig Kommercøraads-Svampen,
som dyrkes af Værtshusholdere for Indtægtens Skyld.
14. Den store nordiske Million-Svamp
fra Oden se angriber Kapitalen og er derfor især farlig,
for mindre Huse, som ikke ere grundmurede, da den
ofte ungergraver dem saa fuldstændig, at det med
fører deres Fald, Til daglig Brug lever den højt paa
Spritfabrikker, Roesukkerfabrikker, o. s. v.,
men findes ogsaa paa Marmorkirker; dens væsen
ligste Ernæringsmiddel er dog Telegrafpæle og -Tove.
At det ikke er en ganske ringe Mængde af disse, den
konsumerer hvert Aar, fremgaar bi. A. af, at man i
Følge de nyeste Efterretninger fra London regner, at
der ved den i det sidste Aar er fortæret 300,000
Pund Telegraftov.