Previous Page  383 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 383 / 425 Next Page
Page Background

375

regnes med Hestekræfter, saa jeg sagde til ham, lian skulde

hellere gaa ud til Lnndbohejskolen og faa fat i en Veteri­

nær til at hjælpe sig, men i Stedet derfor gik han over

til min gam le Onkel Lysestøberen og forlangte et Dusin

Normallys, og Onkel er jo noget dov og trode det var

Kanallys, han vilde have og De kan tænke Dem søde Fru

Schrøder saadan en arbejdsom og genial Mand, Sørensen er, at

nu har han sm eltet otte saadanne normale Kanallys sammen

i én Fedtefclump og trukket en Væge igjennem for at sé,

hvor m eget de lyste, og det var jo ikke ret meget saa naar

en H est ikke giver mere Lys af sig end som saa, maa jeg

saa bare bede om Petrolium , som man da har billigere og

ikke behover hverken H estestald eller Vognremise eller

Normallys til at fabrikere, og F rits Grønbæk siger desuden

vi m aa have- et B atteri i Kjælderne men for det Forste er

der ikke en Gang Plads ti! et H alvbatteri og jeg ska! heller

ikke have N oget af at have alle de A rtillerister i Huset,

som bare vilde gjore Jav med Tjenestefolkene, saa jeg

sagde til Sørensen, lad bare de andre gjore sig til Nar,

men det skal Du holde Dig for god til og fik ham væk

fra Hestekræfterne og Normallysene og ud at hore “Ro­

verne», som er m eget mere elektriserende end som alle de

T alstørrelser, og det er rigtig nok en dejlig Opera, og

sikken Pryd Frøken Holther vilde være for Scenen, dersom

huti kunde synge og spille Komedie og saae lid t bedre tid,

det er en T rium f for vores Kjøn at begge Heltinderne er

næsten et Hoved højere end Heltene, men saa er Heltenes

Stemm er rigtignok til Gjengjæld hojere end Heltindernes,

og for Resten gaar det til akkurat ligesom i de italienske

Operaer med Omklædninger og Rovere og Roverinder og

Pager, som blive Kokkedrenge og H ertuginder og Soldater

og Hofmænd og Rovere igjen og Frøken Ludvigsen er den

værste til at rove, nem lig de unge Menneskers Hjerter,

hvad hun jo ikke kan gjore ved, men hvad det moralske

angaar, er det jo ikke synderlig bevendt, saa vi gik den

næste Aften ud til W att for at faa vores Moral udbedret

og Bulerne i den rettet ud igjen, som kan erholdes ved

■ Stegehandleren fra Kvægmarkedet», der er Kolling og

Fru Holst og Frøken Sørensen som have dannet et Tyroler-

selskab ligesom Olaf i sin Tid men ikke som hans blot

til Lyst, men til Opbyggelse ogsaa.

Saa det er lige ved

at de omvender Wulff, skjondt han er Vexelmægler og al

den Nation, som jeg nok véd sode Fru Schrøder, De ikke

kan lide jeg taler orn, skjent Herre Gud det er jo da en

ærlig Sag, naar tnan ikke mener noget Ondt med det, og

derfor var Folk ogsaa meget skikkelige og lo saa det kluk­

kede i dem, men jeg sagde til F rits Grønbæk: Hvis det

havde været Molbæk saa skulde vi have hørt et Spektakel.

Og den Moral fik vi da ud af Wulff den Aften men De

kan tro sode Fru Schroder at det gjor mig ondt for Pe~

trine, at fordi hun nu gik med os i Teatrene de Aftener,

m aatte hun springe to af de allerdejligste V irtuoser over,

éu paa Klaver og en Fiolinsæl, og naar man nu véd hver

Barnet elsker Musik og hvor begavet hun er i den R et­

ning saa bun ligger i Dromine om N atten og flojter Poller­

næsen af M iniongganske rent uden saa meget som selv at

mærke det, kan det rigtig nok skære En i H jertet, saa det

sagde jeg ogsaa til S ortnsen; Lige meget hvad det koster,

men P atti skal hun hore. De véd hende Sjarlotte P atti,

der jo rigtig nok skal være et rent Pattibarn ved Siden af

den rigtige Patti, i alt Fald hvad Stemmen angaar, men

det smager dog af Fugl, sode Fru Schroder, ligesom hos

Dem, at skjent der er lovlig megen Cichorie i Posen hai

man dog altid Kaffesmagen, Farvel søde Fru Schroder.

Vin« og det tyder dog paa et varmt

Hjærte hos Forfatteren, at han af og

til lader sine Personer græde ved

Punseglasset.« — Naa, jeg sagde

ingen Ting; men jeg grinte svært ind­

vendig. — Og naar jeg nu nærmere

skal angive Grunden til, at Bogen er

noget for os Møggrever, saa er det af

den Aarsag, som jeg nu skal udbrede

nærmere som varmt Hø paa en Eng.

— Se, der er nu ingen Ting af det,

der ligner en Handling, deri; og der­

for kan visaa rart følge med — Bogen

hedder jo nok Thomas Fris’s Historie;

og det er da allenfals to halve Hi­

storier, orn ogsaa den ene ikke kommer

den anden ved. Det er nu bare et Navn,

der ingen Tiug betyder. Det er lige

som med min Gaard. Den hedder jo

nok Mosegaaid; men det betyder inte,

at den er bygget paa Mosegrund af

Torv, at Stuerne er nogle Mosehuller,

°g

at vi, der bor i dem, er nogle Tør­

vetrillere, der spiser Tørvesmuld og

drikker Mosevand. Nej, det er bare

et Navn, der kommer af, at der er

j

godt Tørveskær, til Gaarden. Og saa­

dan er det ogsaa med Thomas Fris’s

Historie. Det hedder Bogen slet ikke,

fordi den handler om Thomas Fris,

eller fordi de fleste Kapitler er helt

Thomas paa Fris. Nej; men ligesom

Mosegaard, uden Hensyn til Navnet,

har Kostald, Svinehus, Faarefold o. s. v.,

saadan har Thomas Fris’s Historie

ogsaa, uden Hensyn til Navnet, sine

forskjellige Kapitler, sine Grosserer­

værelser, Vinstuer og Kræmmerhuse,

o. s. v,, og den er opkaldt efter Tho­

mas Fris, fordi han har lidt at gjore

med Noget af det og meget lidt at

gjøre med det Meste af det. Naa, og

saa er Personerne deri livagtig som

jeg og mine Lige. De snakker inte

pænt; nej, fy, føj! Andre Bøger kan

man, Fanden tromle mig, læse igjen­

nem uden at finde saa meget som en

lille Ed eller en saftig Mundfuld; men

her behøver man inte at lede længe

efter de Varer, Det er, ligesom man

sad i en Krostue, hvor Tobaksrøgen

ligger over Alt, mens Punseme dampe,

Træskoene skrabe, og dreje Raab og

Gemytligheder flyver om i Luften som

Lopper paa en Flyttedag. Derfor tak­

ker jeg Hr. Schandorph i de danske

Studeprangeres Navn; og jeg baaber,

han ad Aare vil udgive nogle Regter-

noveller, hvor der ikke er et ordenligt

Menneske eller et pænt Ord i. Han er

godt paa Veje; men R8n maa gjøre

Skridtet helt ud, naar han skal være

vores Digter. Det kan inte nytte, man

gjoder én Del af Marken alene; man

maa gjode hele Marken, naar der skal

blive Noget af det. Og saa siger jeg

ham endnu en Gang Tak! De andre

Forfattere har givet os pænt Fransk­

brod med tyndt Smer og dansk Svejt­

serost paa; men han har givet os en

ordenlig Rugbrødsrundtenom med Svi­

nefedt og Studekjød paa og en rigtig

god dansk Snaps til af hans egen dob­

belt destillerede Kantøffelbrændevin. Se,

det er noget for en rigtig Drøvtygger-

mave!

Studenstrup,

Knoldsparker.