383 / 425
375
regnes med Hestekræfter, saa jeg sagde til ham, lian skulde
hellere gaa ud til Lnndbohejskolen og faa fat i en Veteri
nær til at hjælpe sig, men i Stedet derfor gik han over
til min gam le Onkel Lysestøberen og forlangte et Dusin
Normallys, og Onkel er jo noget dov og trode det var
Kanallys, han vilde have og De kan tænke Dem søde Fru
Schrøder saadan en arbejdsom og genial Mand, Sørensen er, at
nu har han sm eltet otte saadanne normale Kanallys sammen
i én Fedtefclump og trukket en Væge igjennem for at sé,
hvor m eget de lyste, og det var jo ikke ret meget saa naar
en H est ikke giver mere Lys af sig end som saa, maa jeg
saa bare bede om Petrolium , som man da har billigere og
ikke behover hverken H estestald eller Vognremise eller
Normallys til at fabrikere, og F rits Grønbæk siger desuden
vi m aa have- et B atteri i Kjælderne men for det Forste er
der ikke en Gang Plads ti! et H alvbatteri og jeg ska! heller
ikke have N oget af at have alle de A rtillerister i Huset,
som bare vilde gjore Jav med Tjenestefolkene, saa jeg
sagde til Sørensen, lad bare de andre gjore sig til Nar,
men det skal Du holde Dig for god til og fik ham væk
fra Hestekræfterne og Normallysene og ud at hore “Ro
verne», som er m eget mere elektriserende end som alle de
T alstørrelser, og det er rigtig nok en dejlig Opera, og
sikken Pryd Frøken Holther vilde være for Scenen, dersom
huti kunde synge og spille Komedie og saae lid t bedre tid,
det er en T rium f for vores Kjøn at begge Heltinderne er
næsten et Hoved højere end Heltene, men saa er Heltenes
Stemm er rigtignok til Gjengjæld hojere end Heltindernes,
og for Resten gaar det til akkurat ligesom i de italienske
Operaer med Omklædninger og Rovere og Roverinder og
Pager, som blive Kokkedrenge og H ertuginder og Soldater
og Hofmænd og Rovere igjen og Frøken Ludvigsen er den
værste til at rove, nem lig de unge Menneskers Hjerter,
hvad hun jo ikke kan gjore ved, men hvad det moralske
angaar, er det jo ikke synderlig bevendt, saa vi gik den
næste Aften ud til W att for at faa vores Moral udbedret
og Bulerne i den rettet ud igjen, som kan erholdes ved
■ Stegehandleren fra Kvægmarkedet», der er Kolling og
Fru Holst og Frøken Sørensen som have dannet et Tyroler-
selskab ligesom Olaf i sin Tid men ikke som hans blot
til Lyst, men til Opbyggelse ogsaa.
Saa det er lige ved
at de omvender Wulff, skjondt han er Vexelmægler og al
den Nation, som jeg nok véd sode Fru Schrøder, De ikke
kan lide jeg taler orn, skjent Herre Gud det er jo da en
ærlig Sag, naar tnan ikke mener noget Ondt med det, og
derfor var Folk ogsaa meget skikkelige og lo saa det kluk
kede i dem, men jeg sagde til F rits Grønbæk: Hvis det
havde været Molbæk saa skulde vi have hørt et Spektakel.
Og den Moral fik vi da ud af Wulff den Aften men De
kan tro sode Fru Schroder at det gjor mig ondt for Pe~
trine, at fordi hun nu gik med os i Teatrene de Aftener,
m aatte hun springe to af de allerdejligste V irtuoser over,
éu paa Klaver og en Fiolinsæl, og naar man nu véd hver
Barnet elsker Musik og hvor begavet hun er i den R et
ning saa bun ligger i Dromine om N atten og flojter Poller
næsen af M iniongganske rent uden saa meget som selv at
mærke det, kan det rigtig nok skære En i H jertet, saa det
sagde jeg ogsaa til S ortnsen; Lige meget hvad det koster,
men P atti skal hun hore. De véd hende Sjarlotte P atti,
der jo rigtig nok skal være et rent Pattibarn ved Siden af
den rigtige Patti, i alt Fald hvad Stemmen angaar, men
det smager dog af Fugl, sode Fru Schroder, ligesom hos
Dem, at skjent der er lovlig megen Cichorie i Posen hai
man dog altid Kaffesmagen, Farvel søde Fru Schroder.
Vin« og det tyder dog paa et varmt
Hjærte hos Forfatteren, at han af og
til lader sine Personer græde ved
Punseglasset.« — Naa, jeg sagde
ingen Ting; men jeg grinte svært ind
vendig. — Og naar jeg nu nærmere
skal angive Grunden til, at Bogen er
noget for os Møggrever, saa er det af
den Aarsag, som jeg nu skal udbrede
nærmere som varmt Hø paa en Eng.
— Se, der er nu ingen Ting af det,
der ligner en Handling, deri; og der
for kan visaa rart følge med — Bogen
hedder jo nok Thomas Fris’s Historie;
og det er da allenfals to halve Hi
storier, orn ogsaa den ene ikke kommer
den anden ved. Det er nu bare et Navn,
der ingen Tiug betyder. Det er lige
som med min Gaard. Den hedder jo
nok Mosegaaid; men det betyder inte,
at den er bygget paa Mosegrund af
Torv, at Stuerne er nogle Mosehuller,
°g
at vi, der bor i dem, er nogle Tør
vetrillere, der spiser Tørvesmuld og
drikker Mosevand. Nej, det er bare
et Navn, der kommer af, at der er
j
godt Tørveskær, til Gaarden. Og saa
dan er det ogsaa med Thomas Fris’s
Historie. Det hedder Bogen slet ikke,
fordi den handler om Thomas Fris,
eller fordi de fleste Kapitler er helt
Thomas paa Fris. Nej; men ligesom
Mosegaard, uden Hensyn til Navnet,
har Kostald, Svinehus, Faarefold o. s. v.,
saadan har Thomas Fris’s Historie
ogsaa, uden Hensyn til Navnet, sine
forskjellige Kapitler, sine Grosserer
værelser, Vinstuer og Kræmmerhuse,
o. s. v,, og den er opkaldt efter Tho
mas Fris, fordi han har lidt at gjore
med Noget af det og meget lidt at
gjøre med det Meste af det. Naa, og
saa er Personerne deri livagtig som
jeg og mine Lige. De snakker inte
pænt; nej, fy, føj! Andre Bøger kan
man, Fanden tromle mig, læse igjen
nem uden at finde saa meget som en
lille Ed eller en saftig Mundfuld; men
her behøver man inte at lede længe
efter de Varer, Det er, ligesom man
sad i en Krostue, hvor Tobaksrøgen
ligger over Alt, mens Punseme dampe,
Træskoene skrabe, og dreje Raab og
Gemytligheder flyver om i Luften som
Lopper paa en Flyttedag. Derfor tak
ker jeg Hr. Schandorph i de danske
Studeprangeres Navn; og jeg baaber,
han ad Aare vil udgive nogle Regter-
noveller, hvor der ikke er et ordenligt
Menneske eller et pænt Ord i. Han er
godt paa Veje; men R8n maa gjøre
Skridtet helt ud, naar han skal være
vores Digter. Det kan inte nytte, man
gjoder én Del af Marken alene; man
maa gjode hele Marken, naar der skal
blive Noget af det. Og saa siger jeg
ham endnu en Gang Tak! De andre
Forfattere har givet os pænt Fransk
brod med tyndt Smer og dansk Svejt
serost paa; men han har givet os en
ordenlig Rugbrødsrundtenom med Svi
nefedt og Studekjød paa og en rigtig
god dansk Snaps til af hans egen dob
belt destillerede Kantøffelbrændevin. Se,
det er noget for en rigtig Drøvtygger-
mave!
Studenstrup,
Knoldsparker.