379 / 425
371
paa deres Papirskurve, tbi hvorledes gik det ikke Kej
seren af-Osierrig? Havde Ha»s k, k, Majestæt gjort en mere
♦ykoaoimsk Erag-at sine Ziiierdepecher, vilde de noppe have
kunnet komme frem i andre Blade end. i
Dassavism,
hvis
Meddelelsers Troværdighed dog endnu ikke i væsenlig
Gi ad have bidraget tiS at svække Troen paa Pressens Alviden*
bed. Huset B e r n a d ø't t-e havde imidlertid fundet det hen
sigtsmæssigt at styrke sig ved en Alliance, og Bj ø r n -
s t j e r n e B j ø r n s on fandt atter heri Anledning nok til
en .Notevejei:nied Hr. Hø g s b r o , af hvilken
diplom a
tiske Diversión der dog ikke fremgik Andet end et for
øget Udbud af. og derved foranlediget Fald i Prisen
paa store Ord og fedt Flæsk.
Et øjeblik syntes det,
som om Evropa skulde faa Lov til at trække Vejret.
D’Hrr. W i l d e s og B a l d u i n Da h i s Planer til i
Forening med Feltmarschal Mo l t k e at opføre Ouver
turen til den evropæiske Koncert vare rigtignok gaaede
fløjten, men Rygtet om, at S a r a h B e r n h a r d t atter
agtede sig til Kjøbenhavn og at den tydske Gesandt
af den Grund havde bedet om Instruxer, viste sig sam
tidig ugrundet. Da kom som et Lyn fra en klar Novem
berhimmel Efterretningen om, at G a m b e t t a havde
besøgt B is ma r ck i Varzin. Den atvivlsomme Kjends-
gjerning, at det franske Deputeretkammers Præsident
var set paa Banegaarden i Lybek i Færd med at for
tære en halv stegt Rodspætte, medens man troede ham i
Paris, kom som en uventet Springflod, der i en Fart
fyldte Bladenes hentørrede udenrigske Spalter med et
boblende og skummende Væld.
Vel var det kun en
Pølsepind at koge Suppe paa, men ved Hjælp af Kon-
jekturalpølitikens altid tilstedeværende Liebig-Extrakfc
og Hypothesernes Bolledejg lykkedes det dog i en Fart
at tilberede en forholdsvis kraftig Ret, der nogenlunde
var i Stand til at stille den Nyhedshunger, der ikke
havde kunnet mættes ved
«Dagbladet
»s lange Suite af
Breve fra Vestindien eller fundet Næring i «
National•
tidendens
« Beretninger om Vardes og Nykjøbing paa
Sjællands kommunale Budgetter.
Men seiv efter at
man havde faaet den Gambettaske Pølsepindssuppe til
Livs følte man sig endnu noget flov, og det var derfor
i et yderst heldigt Ojeblik, at Kongen af Italien fore
tog sin bekjendte Rejse til Osterrig, Denne Forening
af Rom og Wien maatte i høj Grad-glæde dem, der
allerede begyndte at blive kjede af den russisk-preus-
siske Slavetoddy. En almindelig Hausse fulgte. Kammer
herre F a l l e s e n satte «Opad.« paa Repertoiret og
Púneles
Abonnentliste voxede i Forhold hertil.
Hvor
vidt denne gunstige Stemning vil holde sig, kan være
Tvivl underkastet, især da Stemningen atter synes at
vende sig fra Wien og Rom for udelukkende at be-
skjæftige sig med Fabrikationen af Sprit, men for at
komme tii fuld Klarhed over dette Punkt se vi os nød
sagede til ført at afvente Folketingsmand S c h e l d e s
Udtalelser desangaaende i den kommende Sæson, idet
vi foreløbig ville slaa os tii Ro ved den Tanke, at
Oarstens-Statuens Opstilling i østre Anlæg vil bidrage
noget til at hidføre den
entente cordiale
mellem Bayern
og Kjøbenhavns Magistrat, som mulig kan fremkalde
on vis Lettelse i Skattebyrden.
Mere Intolerance.
Okjorit hvert Adams Barn man doje megen Mode
Og prove her i Livet mangen Torn,
Er dog Skæbnen særlig slem imod en Jode,
Og yderst skaanselios mod Israeis Børn.
De maa navnlig Verdens Ondskab fornemme
Og holde for baade ude og hjemm e;
Dog, her hjemme bli’er de traadte kun paa Tæerne.
Men værre gaar det dem hos Evropæerne.
F er de nod i Verden alle dens Goder,
Men Livet er kun Skygge og Bedrag.
Nu de sidder som ved Babylons Floder
Ved S e i n e n og ved S p r e e den Dag i Dag.
De ved Spreen faar af Antiselniterne
Samme Medfart, som af S a v l Amalekiterne,
Dog, veil den Flod vil man bare ha’e dem banket af,
Men ved Seinen vil saagar man ha’e dem blanket af.
Thi Baronerne, som har saa tappert fægtet
For hans allerkristeligste Majestæt,
Ers «
Union
» af deres «Hægter* sammenhægted’
Mod Baronerne af Åbrahams Æ t.
Som til Korstog de gaar i Kampen glade
Som ædle Eiddersmænd i gylden Plade,
Med Guld og ej med Staal vil de ha’e
takket
Israels Born for deres Held med Wiener-Krach’et.
Børsens Joder blev naturligvis ej glad der
Og la ’e Planer mod Projektet i Smug,
For de saa i Unionens hele Adfærd
Indgreb i deres MrUionaringsbrug.
Derfor rustede sig Israels Baroner
Og ryk ked ud med deres M illioner!
Ak, det blev for dem af Guld et b art og blot Spild,
Thi de m aatte alle bløde, værst dog R o t h s c h i l d .
Nej, saa har dog her ved Øresundets Kyster man
Mere Sympathi tilovers for de sma«,
Velbekjendte dassavise Mænd fra Ø sterland
Med de li’esaa velbekjendte Fødder paa.
Kan de ikke alle blive Professorer,
Kan de alle blive Børsmatadorer,
Og da deres Guld paa den Vis ikke gaar væk,
Har de her et sikkert Gosep, udi T a a rb æ k .