82 / 425
74
Uhørt!
J a , man har set saa højst vidunderlige
Og mærkelige Sager paa vor Jord,
A t mangen Tvivler nødes til at sige:
«Jeg ta’er Fornuften fangen her og tror!*
Saa vel i Republik som Kongerige
A f Underfuldskab kan man finde Spor,
Fra N i a g a r a s Fald, det altid plaskende,
T il CHRESTENS Fald, det altid overraskende.
Dog Danmarks Folketing, som Aaret rundt
Os lærer mangt et Fænomen at kjende,
Til hvilket man skal have meget ondt
A t finde Magen — selv ved Verdens Ende,
Har atter vidst udi sin jevne Dont
Ved et Mirakel Publikum at blænde:
E t Udvalg, som ved fuldført Arbejd skilte sig,
Ej nogen Sjæl som muligt forestilte sig.
F'orfærdet blev med Grund herover
H
ø r u p
Ved Synet af slig usædvanlig Frugt;
L ig
F
a r a o
,
den Gang de magre Kør op
A f Nilen steg og fik de fede slugt,
Og som ved Dybbøl-Banke
M
ic h a e l
G
jø r u p
Til Dækning sine Kræfter flinkt fik brugt.
— «Et Udvalg, der bestiller noget, medens
V i drive, skabe vil et slemt Præcedens!*
Det var den mi l i t ær e S t r a f f e l o v ,
Der en Behandling fik saa højst fornøjelig,
A t den b lev B
u s k
o g H
ø r u p
u fordøjelig.
A t Sagen blidt og rolig ej hensov,
En Vinding var, som
B
e r g
fandt altfor
flov,
Og imod Bø j e n var han rent ubøjelig,
Den er en bitter Haan, saa vidt han skjønner,
Mod Fædrelandets frie Bondesønner.
Som en Slags Trøst
forBERG
det blev erkjendt,
Skjøndt han Erkjendelsen just ej behøver,
A t K jæ Idernæ se-Kongen har som Røver-
Og Spøgelse-Historiers Skribent
E t ganske ualmindeligt Talent;
Saa der er bare ét, som os bedrøver,
A t B
e r g
, som slig t b etro et Pund har faaet,
E j redder sig en Digtergage paa ’et.
A f s l u t n i n g vedtog man, skjøndt B o g ø s Drot
Beholde maatte en af sine Taler!
Han maatte sukke dybt: «det mangled’ blot!*
Nedbøjet under Bøjestraftens Kvaler.
Dog Hævnens Tid er nær, vi véd det godt:
1 Snart under Valget Kampens Hane galer,
! Og da vil
B
e r g
for Vælgerfolkets Øje
| Hin Bøje bruge som en Redningsbøje.
Glem ikke de smaa Sorte
> •
®nnts
eet
liiOet anulssng
ti«
Btomc&en ornrn i3unUc=Iiiutgen.
:' ” r'
-Slt.i
r bltffuer att berette omm
tbe fTaeg od? filtninger/ fom
bynberne inbbørbis bulbte
tfier tl?e ey emot gotyeyerne
uttbere rbrette Fxmbe. d>d>
«tove bynberne fraa nr> aff
beerte rbi fleeve
$aabe/
tier
.metb ftitt føerere ocb metfi
fttt ftidorb eller Parolie. Xber uar C f i r e f t en
p o r e l føn 8 Fa l l i t Se r r ge byitber od) tbe b^ffbe
ttll Parolie „ 3 0 gael cre io bæbeve!" ^uorfore tfje
od) i alliani^ metl
y
bobe grotttuigiannere/ frie*
Xendete od) fuorte S laa rTiænb gangne uare od)
uar tfieris farrtie fuort fom Sled/ menu I;a«b
S o y fe ns bynber uore emot ti>ennem l?uibe fom
tTIøenø Fribe./ enn tfie i>affbe hnttnem 0
p
b r o od?
bannem S fæfen b o r r i g til! f>^mt5tnomb/ fom
tbennem tiU Parolie ti?e (Drb: „*T
7
etb l i f t od)
f ompe ! " giffuet fiaffbe od) tl?er uore tben gam*
mele tTCefier ( Bee r t e bynber buis fcttue uar branbt*
guul ocb S a j e r / fom uar poe een gang ftin eegen
bunbe od) ftin eegen føerere od? aff lyøfegrØn
Bolør, ocb enbuibere uar tber biub X a r b e r s
bynber' fom uore graamelerebe od> b^ff^e tiU
Parolle: „mee r S ø ff!" <Dc
i>
ingen Ftønidefiriffuere
rbt tben ganttfle Uerben b^e Frnnit forfare aff
builden (Brrnb tbe blefftie btuanbm faa ba&clige
rbcn tbet/ att buab ben eene tiilbe/ tføet uiibe tben
annen ey/ od) Fampbommere ueb torneringerne
uar tben 2tibbere od> bird)ebommere B r a b b e /
ocb tbet førfie løb uar mellem
fyatmem
S o y fe n n
od) b««nem ^ ø r o pp / forbi b«nb S o y f e n n
b^ffuenbis felff uoren een Bonngens Officier itilbe/
att Officiers fd?rlbe metb Curteosi od) TErbøbicbbeb
aff tben gemeene tTTanb begegnee/ menn ^ø. ropp/
uærenbee een Øerelifi od)
tyullenbee
ttU metb tbe
(Bemeene/ utlbe' att Solbatten fd?rlbe bære ftin
b«tt fom b«»i> felff utlbe ocb *bet E»nbe banb
baffue forfaret boøXa r b e r / att en (Bemeen Fanb
ey bære ftin b itt fomm b«»^ felff uil i tbet
minbfie ey poe B i ng f t e b bane^iBaarb. niennb«ub
<5ør op p begig beerben een trød*feyl/ buorfore
banb een trød*feyten aff S o y f e n n beFomm ocb