95 / 425
87
tisk en Mand til at gruble over saadanne uløselige Gaader
og Rebus, og idet han som en foreløbig Trest erindrede
sig, at disse stakkels Medskabninger jo i saa lang Tid ere
bleven smurte om Munden med folkelige
'i
ulemaader, at de
vel i nogen Tid kunne undvære yderligere Smerelse, greb
han det indpakkede Smer, og anbefalende Mo g e n s e n ,
hvis hans Beholdning skulde slipps op, at henvende sig til
den kongelige Opera om en frisk Forsyning, ilede han
hjem med sit Bytte for at studere det interessante Manu
skript, som M o g e n s e n med vanlig Delikatesse — thi M o
g e n s e n handler stadig med Delikatesser — havde over
ladt ham.
Smørpapiret indeholdt Følgende:
m on a m i et com pagnon de p a rtie
L e G o u rm a n d J e p p e J o c h t i m s e n
à
L u d sero d.
Sa lu t et fr a t e r n it é ! Comm ent vous portez vous ? J e
suis tonjurs votre fid è le E x r o i
e t
E x fesseu r, des garçons
de villa g e.
M a is j e ne suis pas plus le rustique comme
autrefois.
J e suis m a inten an t in tern ationalisé et européisê
grâce a m on che" E e d u a rd , m on am ie d a m n é
1.
qu i m 'a
donné des leçons d a n s la dém ocratism e et radicalism e
in tern ationale et rouge de sang. A h quel h om m e! B ie n
n ’est sacré p o u r un tel sapeur, et vous ne saurez pas
d ivin er comm e il peut ju r e r . I l ju r e et il sacre p a r tous les
choses dan s cette m onde et dan s Vautre. I l est m a f o i le plus
g ra n d J u r i s t e , que j ’a i connu.
I l a bien soutenu nous
autres radicauzc d a n s notre g ra n d e bataille aves ces m épri
sables m odérateurs.
L e a r chef, M on sieur P a i x d e F i l s
d e B o y e a u 2, a com posé une loi terrible, dan s laquelle les
pauvres soldats, v ra is fils de peuple, sont m is dans le
boyean, qu i est une sorte de bâton de b a iller
\
Quelle
h o rreu r! J ’a i vo u lu p ren d re parole contre ces in fam es
B o ja rd s, m a is M o n sieu r C r a b e
4
m ’a arrêté. Oh ce C rabe!
I l ne sera ja m a is plu s a dm is d a n s la vra ie G auche.
I l
se peu m o rdre dan s les y e u x ap rès cela
\
I l n ’est pas
assez gauche.
E t m o i je n ’a i p as été perm is de u ser de
m on cu ir de bo u ch e
6
redoutable.
Tête bleu ! Ce m iserable
Z a h l e , qu i a u trefo is a tourné a utour de m oi comme une
planetoide au to u r d ’un soleil s ’est em ancipé a u ssi, et il
croit, E s t r u p m 'em p o rte! qu’il peut errer comme une
comète sans queue et f a ir e des cabrioles et des saltom or-
tales su r son pro p re m a in 1 .
M a is il retom bera plat.
A h M on sieur Je p p e Jo c h u m sen l Q u’est ce qu ’est la ra d ica
lism e vra ie? B ie n ! Que doit elle être? T o u t!
N ’est ce p a s?
vôtre
C h r é t i e n M o n t a g n e .
' faerne S3en. 2 Çrebe Sojefan. 5 ©abefaof.
4
ftrabbe.
fcibe fag i ©jttene. c ÜJîunbiceeev. 7 paa egen .£aanb.
Oxetiil og Sværdtid,
'er kan man se., man skal slet. ikke tro
Alt, hvad
vrn B is march
siger.
Nylig han sa’e *der er Fred og Ro
Rundt om i Alverdens Riger,
Og man kan derpaa trygt sætte Lid,
Sikret den er for langsommelig Tid.»
— Ak, slig en Avtoritet til Trods
Man rives og slaas.
Hist i
T ra n sva a l,
hvor
Jo h n B u li
faar Kanel,
Sværdet en Stund man kaster;
Britten for Tiden sin Hud gjør hel
Med sit engelske Hefteplaster.
Omslag maa lægges paa haus Theori:
Frihandelsdrømmen er der nok forbi,
Thi kun 'Beskyttelse* indfort han faar.
— Puh! den er haard;
Beliona er •
anderswo>
engagert,
Til Trods for det tropiske Klima:
C h ilis
Arme har nys annektert
Guanoens Hovedstad
L im a .
Russerne bidrage ogsaa en Skjærv
Til Krigslavmen og rykker frem mod
M e rv ,
Og daglig paa Sværdet man slaar i
A th en !
Jo, den er ren!
I Nordens
A then
dog værre end alt
Tvedragtens Lue brænder:
C arstensen
nylig har
Sech er
kaldt
Løgner og Æreskjænder!
Des Aarsag i Pappenheimernes Lejr
E r Løsenet blevet: Død eller S e jr!
Hinanden de slaar under retslig Appel
Moralsk ihjel.
Selv »pædagogisk Forening*s Fred
Truedes nylig af Fejde;
Nær var der kommet Haaudgribelighed
Over dens Haandarhejde:
Om Strikketøj udi
Holbechs
Hus
Talte en Frøken, kanske lidt konfus.
— Ak, blot Diskussionen en Lapmark ej bli’er
For Lapperier.
Néj, man kan se, man skal dog ikke tro
Alt, hvad
von B ism a rc k
fortæller:
B e rg
ta’er ej Beje-Straffen med Ro,
H o ru p
og
B u s k
ikke heller.
Selv fra en fredelig Kommités
Arbejd til Deling af 5te Kreds
Klinger der Toner bag Udvalgets Mur
Som af en «Lur*.