EfterretnOmJohannesWiedewelt

D e k a d e n c e n s „ s k j ø n n e N a t u r “ , der. som tidligere

berørt, kun var et usandt og fordrejet Yrængebillede af

det skjønne, og b e n v i s t e t i l den g r æ s k e P l a s t i k i

d e n s b e d s t e T i d som den æg t e K u n s t s s a n d e

K i l d e .

„Die Neueren,“ siger ban mere træffende end

smukt, „sind E sel gegen die Alten . . . . und B e r n i n i ist

der gröszte E sel unter den Neueren“ 1). Allerede før var

det sket, at man benviste unge Lærlinge i Kunsten til

Antiken, — saaledes f. E x . Labruyere i sine Caractéres, —

men kun som et akademisk Kursus, et Grundlag, bvorpaa

de nyeres Yansmag skulde opbygges. W i n c k e l m a n n v i l

nu u b e t i n g e t T i l b a g e v e n d e n t i l d e t r e n t - a n t i k e .

Kunstens Eorfald bos de nyere viser sig a) i d i s s e s

M a n g e l p a a S a n s og F ø l e l s e f o r d e n r e n e g r æ s k e

K o n t u r , for den rette „Gleichgewicht zwischen dem

Mageren und dem Fleischigen.“

De overskride bestandig

Skjønbedslinien til begge Sider, snart „schwülstige Au s

dehnung des Fleisches“ , „Dunst und überflüssiger Ansatz“ ,

snart „ausgehungerte Contouren mit mageren Spannungen

und eingefallenen HÖlungen“ ; — b) i d e r e s u s k j øn n e

N a t u r a l i s m u s , n a v n l i g i H e n s e e n d e t i l F r e m s t i l

l i n g e n a f F i g u r e r n e s O v e r f l a d e .

Grækerne søgte

ikke Natursandhed ved skuffende Efterligning a f Tilfældig

heder ved Overfladen, ved Huden eller det under denne

liggende Fedtlag.

De kjendte ikke disse smaa og altfor

stærkt udtrykte Hudfolder, som opstaa ved Trykken paa

de bløde Dele, lige saa lidt som de mange og alt for

stærkt angivne Smaafordybninger eller Gruber, som i

Hagen, Kinderne, Albuerne og Hænderne; — c) i U d

t r y k k e t s „ F y r i g h e d og Y i l d h e d “ ( B e r e t t i n i og

L a n f r a n c o i Maleriet, B e r n i n i og hans Skole i Skulp

turen) ; man forlangte frem for alt Bevægelse, Ild, Liden

skab, Affekt, man fandt kun Behag i usædvanlige Stillinger,

Grupperinger og Handlinger, „die ein freches Feuer be

gleitet.“ Hvor ganske anderledes hos Grækerne. K j e nd e

t e g n e t p a a et g r æ s k M e s t e r v æ r k e r n e t op „ den

x) Ju s ti II , Side 79.