EfterretnOmJohannesWiedewelt

æclle og s t i l l e S t o r h e d s a a v e l i S t i l l i n g s om i

U d t r y k “. E n vis blid H ila rite t var derhos u d b red t over

de gamles V æ rk er; in te t Steds forefindes skræk- eller

frygtindjagende E r em stillinger.

Selv Trækkene i Medusa-

hovedet ere skjønne, og T h a n a t o s er en dejlig Yngling,

medens Bernini h ar indført den hæslige B e n r a d i P lastiken .

I S ted et for de modbydeligt yppige, i Stoffets B e

handling til det yderste raffinerede Kvindeskikkelser, i

S tedet for de svulstigt muskuløse eller mere kjødløse,

knoklede og naturalistisk modellerede mandlige F igu rer,

som den herskende Smag, — siden B e r n i n i s og A l g a r d i s

Dage, — udelukkende forlangte, fordrede nu W inckelm ann

r e n e , s l a n k e og æ d l e F o r m e r , e n s a n d og r e n

g r æ s k K o n t u r , som O ldtidens største M estere have

frem bragt d e n ; i S ted et for den ildfulde Affekt, den liden

skabelige Bevægelse, Svæven eller F lug t, ja endog Over

gang fra en T ilstand til en anden eller F o rv a n d lin g x), som

B illedhuggerne siden Berninis T id hyppigt frem stillede

F igu ren i, ønskede han A n t i k e n s t a v s e og a l v o r l i g e

M a j e s t æ t o g „ p la s tis k e “ Ro, ikke de ægyptiske B illed

stø tters stive og døde Ubevægelighed, men Bo og Hvile

med antydet og indlysende Bevægelsesevne hos det frena-

) Saaledes f. Ex. B e r n i n i s Dafne, der forvandles til et Lavrbæv-

træ. L ignende og endnu værre Udskejelser i Skulpturen kunne

paavises i stort Antal. Man erindre f. Ex. A n t o n i o C o r r a d i -

n i s tilslørede Pudicitia i Neapel, „Manden i N ettet“ (il disin-

ganno) a f F r a n c e s c o Q v e i r o l o samme Steds, den flaaede St.

Bartholomæus med sinH u d over Skulderen, af M a r c o A g r a t e ,

i Majland, Nymfen, hvis ene Ben forsvinder næsten til Knæet i

skummende og brusende Marmor-Vand (af den ældre A d a m

fra Nancy omtr. 1750), i Haven ved Sanssouci, eller Calvarie-

Kapellet i Kirken St. Roch i Paris. Alteret der er prydet med

Urner, af hvilke der opstiger Marmor-Røg. D ette Galmandsværk

ei udført efter F a l c o n e t s Tegning. (Dulaure: hist. de Paris, I,

Side 341, Udg. af 1875). Talrige ligesaa mærkværdige Tilsyne-

ladelser af Datidens Kunstneres Bestræbelser for at optage

maleriske Motiver i Skulpturen, — Skyer, Glorier, Solstraaler

o. s. v.,

kunne ses i saa godt som alle vore Kirker, i L ofts

dekorationer i Slotte o. a. St.