212 / 437
Din synål blinker i lyn på lyn
og du rynker i iver de mørke bryn
og trutter din buttede mund;
men jeg lister hen, jeg skamløse skarn,
og driller dig ued at stjæle dit garn
og gemme din nål en stund.
Og de to tulipaner lyser så rødt
og bøjer kronerne sammen blødt
som tvende hjerter i brand.
Og om dine læber dirrer et smil,
og solen kaster om din profil
en gloriegylden rand.
Forbi er vinterens tågeslør,
og lyse farver og let humør
har taget skyggernes plads;
thi solen ler på et gult gardin,
og jeg ser mig glad på en skat, der er min,
og på to tulipaner i glas!
HOLGER SANDVAD.
Oktober 1911.