8
HISTORIE
I 1907 udgav Sarah Bernhardt sine Memoirer. Deri fortælles følgende
om hendes Besøg i København:
»Vor Ankomst, der utvivlsomt var ventet ivrigt, voldte mig en vild
Forskrækkelse. Over to Tusind Mennesker raabte som Modtagelseshilsen,
straks da Toget standsede, et saa frygteligt Hurra, at jeg slet ikke kunde
gøre mig klart, hvad der gik for sig. Dernæst kom Hr. de Fallesen, Direktør
for det kgl. Teater og Kongens første Kammerherre, ind i min Kupé og bad
mig om at vise mig ved Vinduet for at tilfredsstille Publikums venligt sindede
Nysgerrighed. Det frygtelige Hurra begyndte igen, og nu forstod jeg det.
Men en vild Uro bemægtigede sig mig. Aldrig, ak! nej aldrig vilde jeg
kunne være paa Højden, hvor ivrigt jeg saa ønskede det, med det, man
ventede sig af mig. Min lille Person vilde vække Medynk hos alle disse
pragtfulde Fyre, alle disse statelige og straalende Kvinder. Jeg steg ud af
Toget, saa lille ved Sammeligningen, at jeg havde Følelsen af, man kunde
blæse mig bort; og jeg saa Skaren paa Politiets Bud dele sig i to tætte
Rækker, ladende en bred Vej aaben for min Vogn. Jeg kørte i kort Trav
gennem denne venligt sindede Dobbeltrække, fra hvilken der blev kastet
Blomster, sendt Haandkys og svinget hjerteligt med Hattene.
Jeg har siden, paa min lange Teaterbane, oplevet mange Triumfer, Mod
tagelser, Ovationer; men Minderne fra det danske Folks Modtagelse hører
stadig til mine kæreste. Rækkerne stod tæt lige til Hotel d ’Angleterre, hvor
jeg tog ind efter endnu en Gang at have hilst og takket alle disse venlige
Mennesker.
»Le Figaro« for 16de August 1880 skriver følgende:
Sarah Bernhardt har spillet Adrienne Lecouvreur med uhyre Succes for
et udsøgt Publikum. Den kgl. Familie, Kongen og Dronningen a f Græken
land, saavelsom Prinsessen a fW a les overværede Forestillingen. Dronningerne
kastede deres Buketter til den franske Skuespillerinde midt under Bifalds
jublen. Det er en Trium f uden Mage. Publikum er vildt henrykt. Imorgen
»Froufrou« .........
Opførelserne af »Froufrou« havde en lignende Succes. Men da jeg kun
spillede hveranden Dag, vilde jeg besøge Helsingør. Kongen stillede et Skib
til min Disposition for denne lille Rejse.
Jeg havde indbudt hele mit Selskab. Hr. de Fallesen, første Kammer
herre og Direktør for det kgl. Teater, lod servere en pragtfuld Frokost for
os, og ledsagede af Danmarks første Notabiliteter besøgte vi Hamiets Grav,
Ophelias Kilde og Marienlyst Slot, hvorpaa vi lod os føre til Kronborg Slot.
Jeg følte mit Besøg i Helsingør som en Skuffelse. Min Drøm om det
var smukkere. Hamiets saakaldte Grav fremstilles ved en lille, trist og styg