217 / 437
HISTORIE
9
Søjle, og en Smule Grønsvær, en trøsteløs Lede ved Løgn uden Skønhed.
Man gav mig lidt Vand at drikke af Ophelias saakaldte Kilde; og Baron de
Fallesen knuste Glasset uden ai tillade andre at drikke af den lille Kilde.
Jeg tog hjem, lidt nedslaaet over denne glansløse Udflugt. Støttet til
Rækværket stirrede jeg paa Vandet, der rislede forbi, da jeg saa nogle Rosen
blade komme svømmende og under Indflydelse af en usynlig Strøm klæbe
sig til vort Skibs Sider. Saa Tusinder af Rosenblade. Og i den nedgaaende
Sols hemmelighedsfulde Skær klang nu, som en Fanfare, kvalt af Kys,
Nordens Sønners melodiske Sange.
Jeg hævede Blikket. Foran os vuggede en smuk Baad, dreven frem
a f Vinden, for udspilede Sejl; en Snes unge Mennesker kastede Favnefulde
af Roser ud, som Bølgeskvulpet førte hen til os, og sang de svundne Aar-
hundreders vidunderlige Folkeviser. Og alt det var for min Skyld: alle disse
Roser, al denne Kærlighed, hele denne Sangens Poesi. Og denne Solnedgang,
det maatte være saa, var ogsaa for min Skyld!
Og i dette flygtige Nu, som bød mig al Livets Skønhed, følte jeg mig
helt nær ved Gud«.
Det maa være vanskeligt at skrive Historie!
G. A. HAGEMANN.
DAGBOGSNOTITSER.
Kom i Aften hjem efter Juleferien. Ifølge Overlæge Roelsgårds Journal er
Ferien forløbet på sædvanlig stille og fredelig Måde. Et Tilfælde af Bersærker
gang —
D e lir iu m M a lc h o w ii
— gik hårdt ud over en kvindelig Alumne, der en
Aften pludselig så sig i svær Besvimelse efter at have roteret 36 Gange om en
lodret Akse i Dagligstuen i Løbet af få Sekunder! Tilfældet fuldstændig overstået,
Sansen for Stave- ok Kommafejl ikke svækket hos Patienten, Sted- og Tidssansen
måske i videre Aftagende.
9.— 1.— U .
»Der må være sket noget«, mumledes der Mand og Mand imellem, da vi i
Dag kom ned til Frokost og så et af Bordene bugne med Bøf og Spejlæg og an
dre Delikatesser! Først var vi både nysgerrige og misundelige; men begge Dele
gik over, da vi så Professor Bache »ført« af Frøken Janssen træde ind og begynde
på »Bøfferne«. Vi ved jo alle, at selv
0111
det er en kedellig Historie, der ligger