DET SVUNDNE AAR.
D
e n
lsle September afsluttedes Kollegiets andet Driftsaar. Alumnerne
har knyttet sig fastere til deres Hjem, og Kollegielivet har været
præget af Hygge og Tilfredshed. Mange af Alumnerne har haft Lejlighed
til at indbyde Forældre eller nære Slægtninge til at bo i Kollegiets Gæste
værelse, og Værdien af dette Rum er bleven fuldt anerkendt. Derimod har
Værkstedet været mindre benyttet end i det første Aar, muligen fordi det
har skortet paa Initiativ til at ordne en regelmæssig Undervisning.
I Kollegiets Administration er der foregaaet den Forandring, at Frøken
L. Pauli
er ansat som Inspektrice, uden at dette Navn dog dækker over hendes
Gerning. Det er maaske mere som Regnskabsfører og Kasserer at Inspektricen
er kommen til at virke, thi den egentlige Inspektion er overtaget af en, af
Alumnerne paa en Generalforsamling valgt Inspektion, der selv vælger sin
Formand. Der er al Grund til at være tilfreds med denne Institution, thi
Inspektionens Medlemmer, 3 i Antal, har med stor Interesse og Flid taget
sig af alle Kollegiets Driftsforhold. Det bliver naturligvis de ældre og mest
erfarne Alumner, der vælges ind i Inspektionen, og Eksamenslæsning sætter
derfor hurtigt Grænse for Funktionstiden, men uvilkaarlig kommer der
Kontinuitet i Inspektionens Virksomhed, thi fra tidligere Inspektioner lærer
de nyvalgte Inspektionsmedlemmer, hvorledes der skal handles, og selv lærer
de deres Efterfølgere, med hvad og hvorledes der skal arbejdes. Bestyrelsen
har været meget glad og tilfreds med de Inspektioner, der hidtil har styret
Kollegiet. Med Interesse og Omhu har Inspektionen gennemgaaet det første
Aars Driftsregnskab og derefter foreslaaet og gennemført billigere Drift paa
adskillige Punkter. For den daglige Orden sørger Inspektionens Medlemmer
paa fuldt betryggende Maade, og Kollegiets Fester finder i dem udmærkede
Ledere.