47 / 437
OPSANG
9
Du ejer den Kunst, der slaar bindende Bro
for Slægtens Kultur mellem Lande og Lande:
Ad Jernvejens Skinner fra Boplads til Bo,
med Dampskibets Fart over Havenes Vande.
Frem over Snebræ — i Junglernes Ur
Du baner ny Vej for en gammel Kultur.
Du udvinder Luftens befrugtende Salt,
der lægges som Gødning for Markernes Grøde.
Du dræner, hvor Vandet for rigeligt faldt,
og vander i Ørkenens sandgolde Øde.
Udbytter Vandstyrtens vildsomme Brus
og trælbinder Kraften i Stormvindens Sus.
Til »Lys over Landet« Du bruger bevidst
de Kræfter, som Jernet og Kobberet dølger;
og Tanken Du sender med Lynildens Gnist
langt bort gennem Ætrens elektriske Bølger.
— — Snart smeltes Staalet i Strømkresens Glød,
hvor hidtil del trægt kun i Højovnen tlød.
Og der hvor nu Ørnen i tugiefri Flugt
udspænder mod Luften de sénstærke \ inger,
er aabnet et Rige, som før var Dig lukt,
Du ejer den Kraft, som Propellerne svinger.
Din
er den Sejr, der var Tusinders Drøm,
Din Ret at besejle den luftige Strøm.
Du Søn af et Folk, der ved Fremskridt og Færd
forlængst vandt sig Hævd blandt Nationernes Navne:
Dit Land er vel lille — dog kendes dets Værd,
og straaler dets Navn som en lysende Bavne.
Dii
ejer Evnen at øge den Brand,
der kaster ny Glans om Dit ældgamle Land!
»
taon
«.