44 / 437
Der er i Aarets Løb skel ikke saa faa Forandringer iblandt Alumnerne.
To nye Malere bar taget de oprindeliges Plads, og Forandringer i Hjemmene,
Sygdom eller andre Aarsager, navnlig Afslutningseksamener har foranlediget
adskillig Omskiften. Medens Musikconservatoriet ikke har faaet nogen Plads
tildelt det første Aar, har det faaet hele to Pladser det andet Aar — jeg
tør maaske sige til stor Glæde tor mange paa Kollegiet.
Kollegiets Sygeværelse har været benyttet i Maanederne Januar til Slut
ningen af April — heldigvis dog ikke til Patienter. Alt da de første Med
delelser om, at Kollegiets Opførelse var besluttet, fandtes i Bladene, modtog
jeg fra en norsk Malerinde, Fru
Ånondsen,
Anmodning om, at en ung,
talentfuld Bondeknøs fra Telemarken maatte blive optaget som Alumne, en
Anmodning, som dog ikke da kunde imødekommes. Jeg kom imidlertid i
Brevveksel med den unge Gut, Sveinung Svalastoga, fra Ranland, Tele
marken, og denne resulterede i en Indbydelse til at aflægge København et
Besøg med Bolig i Kollegiets Sygeværelse, der velvilligst blev stillet til Raa-
dighed af Kollegiebestyrelsen. Saa ankom Sveinung Svalastoga lidt ind i
Januar 1910 og drog ind i sin nye Bolig. Overgangen fra de store Skove
til Kollegiet var ham for stor, — han blev træt og syg og naaede lørsl
efterhaanden, ved den ham fra alle Sider viste Venlighed, at genvinde Lige
vægten. I Ægteparret
Dorphs
Malerskole fik han den lørste I egne- og
Male-Undervisning, og der arbejdede han utrættelig til Foraaret begyndte at
bryde. Saa kaldte Hjemmet i Telemarken paa ham, og han drog alsted i
Slutningen al' April. Hvad har da dette Besøg paa Kollegiet været lor ham?
Har det aabnet hans Blik for et uopnaaeligt Maal, saa han nu iøler Træ.-
liugsten og Arbejdet i de lange Vinteraftener saa meget tungere? Jeg tror
ham, naar han skrev fra Hjemmet, at det havde været et skønt og lyst
Eventyr, der vilde kaste Glans over hans Liv, og at han maler videre i sin
Fritid og nærer nye Planer om et Besøg i Kristiania Malerskole — maaske
København. I Borupgaards Gæstebog skrev han, da han tog Afsked d. 17/4 1910:
FARVEL T IL DANMARK!
Jeg haded Fjeldet, som det stod
og gav kun Træthed til min Fod
og hefted kun min Vandring!
Dog kom jeg over IJeldets Rand
og saa et deiligt, deiligt Land,
— det vår vel stor Forandring!
6
DET SVUNDNE AAR
Som elven ifra fjeldets fån
så er en fjeldmands tunge ånd: