Previous Page  48 / 437 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 437 Next Page
Page Background

10

DEN DANSKE STUDENTERTYPE PAA G. A. HAGEMANNS KOLLEGIUM

NOGLE BETRAGTNINGER OVER DEN DANSKE

STUDENTERTYPE, SOM DEN FINDES PAA

G. A. HAGEMANNS KOLLEGIUM.

P

a a

G. A.

H a g e m a n n s K o l l e g i u m

bor der 50 Studenter, hvoraf 2/3 er

Polyteknikere og V3 tilhører andre Studieretninger. Denne Trediedel

er valgt saaledes, at det er lettere at nævne de Studieretninger, der ikke er

repræsenteret end dem, der er det, dog anser jeg det kun for nødvendigt at

anføre, at det teologiske og juridiske Fakultet i Øjeblikket ikke er repræ­

senteret. Endvidere er Begrebet Student her taget i den videst mulige

Betydning, idet det ikke blot omfatter akademiske Borgere, men ogsaa

Elever fra Kunstakademiet, Musikkonservatoriet og Landbohøjskolen. Det

er givet, at alle disse unge Mennesker med forskellige Interesser maa øve

en gavnlig Indflydelse paa hverandre. Da Polyteknikernes Antal er 2/3 af

det hele Antal, er det ogsaa sikkert, at det maa være dem, der særlig

kommer til at give Livet paa Kollegiet dets Karakter. Dette gør de saa

meget lettere, som de alle synes støbte i samme Form, nemlig den, der er

givet ved den polytekniske Læreanstalts Undervisning, en Form, som sikkert

i enhver Henseende opfylder sin egentlige Bestemmelse, at gøre dem til

dygtige Ingeniører, men som ofte ved sin Stramhed maa være en Hindring

for de almenmenneskelige Følelsers og Ytringsformers Udvikling.

Den

polytekniske Læreanstalt kan ikke afhjælpe denne Mangel, da det ligger

udenfor dens Program, men da Direktør Hagemann bestemte, at Kollegiet

ikke udelukkende skulde bebos af Polyteknikere,' tænkte han muligvis, at

han derved raadede Bod paa dette Forhold ; — sikkert er det, at Ikke-

Polyteknikerne afsliber mange af Polyteknikernes skarpe Kanter. Jeg vil

belyse dette Forhold nærmere ved at dvæle lidt ved Studiet paa den poly­

tekniske Læreanstalt.

Naar den unge Polytekniker kommer fra Skolen ind paa Læreanstalten,

bliver han stillet overfor Forhold, der paa næsten alle Punkter er væsentlig

forskellige fra de Forhold, han hidtil har været vant til i en Skole eller paa

Kursus. Der blev han nemlig plejet og iagttaget Dag for Dag med en

ganske sjælden Omhu, der stod han i personligt Forhold til sine Lærere,

og der havde han tillige sit Hjem at støtte sig til. Nu er der pludselig et

dybt Svælg mellem Lærer og Elev. Professorerne kender i Keglen slet

ikke Eleverne eller i hvert Fald kun dem, som sidder paa første Bænk