NARSAK
15
som vi selv har foræret ham Dagen i forvejen; jeg er ikke helt stolt af at
ryge dem, da det ikke er fineste Sort.
Derefter gaar vi ind til Augusta, med de to smukke Døtre, Merab og
Kiisten, hun ¡boi i el stoit træhus lige ved Siden af Udstedsbestyreren.
Hendes Hjem er det smukkeste og reneste jeg har set i Grønland. Billeder
i Glas og Ramme paa Væggene, ren hvid Lysdug paa Komoden, med en
Masse Nipsgenstande, langs Væggen to store Brikser med fine hvide Senge
tæpper og Edderdunsdyner, der om Dagen er stillet op ad Væggen, og mellem
Briksene Familiens Stolthed, et Harmonium, paa hvilket Merab underholder
os med Salmemelodier.
Augusta er Enke, hendes Mand druknede for to Aar siden, da han li
en Storm vilde gaa ud i Kajak for at redde Konebaaden, der var ved at
drive til Søs. Hans Lig
blev aldrig fundet; men
hans Kajak drev iland,
og blev sammen med
hans Redskaber opstillet
i en Klippehule ved Ky
sten lidt syd for Narsak.
Augusta har ligesom T o
bias syv Køer; foruden
i Narsak findes der i
Grønland kun Køer i
.Julianehaab og Igaliko,
da det andre Steder vilde
volde for store Vanske
ligheder at skaffe Foder
til dem.
Men de to her om-
Augusta, Kirsten og Merab.
talte Hjem er ¡rene Sjæl
denheder i Grønland; gaar vi derimod ind i en af de bagved liggende
grønlandske Hytter, ser vi et typisk grønlandsk Hjem, helt af Sten og
Tørv, kun den bare Jord, klæbrig og fedtet af Snavs og Tran, til Gulv,
et lille, af Snavs næsten uigennemsigtigt Vindue. Gennem den meget lave
Indgang, der som Regel er formet som en Gang, midt i hvilken der er en
Udvidelse, hvor Ildstedet findes, kommer man ind i Huset, hvor der straks
slaar en en lummer og stinkende Atmosfære imøde. Paa den bageste Væg
findes Briksen, der er hævet ca. 1 Alen op fra Gulvet, og langs de øvrige
Vægge gaar en Bænk.
Paa Briksen sidder Kvinderne halvnøgne, dog
skynder de sig at tage en Annorak paa, naar de ser, der kommer frem
mede. Under Briksen opbevares Skind, Spæk og lignende, der udbredel
en alt andet end behagelig Lugt. Det hele gør et meget snavset og uhygge
ligt Indtryk, og man føler sig alt andet end vel tilpas, især naai man
bliver budt noget at drikke af en Kop, der i liere Aar har staaet paa en
Hylde i Hjørnet og kun bliver tørret al med en snavset F ingei, men toi
ikke at støde sine elskværdige Værter, bliver man nødt til at tage imod det.