58 / 437
2 0
DAGLIGSTUENS BILLEDER
det Syn, der møder ham, og har ladet ham handle rent uvilkaarligt ligesom
Barnet, der griher efter, hvad det ser, — eller han har villet udtrykke den
unge Mands Meddelen sig til den unge Kvinde, der i en sammenbøjet
Stilling, formet med en yndig sluttet rund Linje, sidder paa Klippen ved
hans Side, følgende samme Retning med Blikket som han peger, og i lige
saa stor Optagethed som han. Begge Udtryk er »trufne« og er maaske lige
betydningsfulde.
Billedets Farver er ypperlige. Valørerne fint afstemte: glødende, rent
gult for
Skikkelsernes
Vedkommende, der straaler med potenseret Kraft
paa Baggrund af den mørke Himmel, hvorpaa Solens Lys kun spores helt
øverst oppe. Den dybest liggende Del af Himlen, Bjærgene paa den anden
Side af den Slette, man ser nedover, og Bunden af Dalen, hvor en Flod
baner sig Vej, ligger hen i sort Mørke. Solen har endnu ikke naaet at
trænge herned. Den mellemste Del af Himlen er stærkt blaa. Denne Farve-
virkning, der er af en egen betagende Skønhed, minder svagt om Krøyer,
mest om Henrik Schouboes bedste Friluftsbilleder (»Foraar, Galleriet).
Den mere komplicerede Komposition i Farve og Figurernes Linjer
der vel gør et overordentlig levende og bevæget Indtryk, men tillige svækker
den plastiske Ro noget — er ypperlig forenklet og afklaret ved, at Kunst
neren har ladet Skikkelserne fremtræde nøgne.
Billedets Styrke er dog sikkert dets idealistiske Indhold, der kappes
med Willumsens i menneskelig dyb Sjæleskildring.
Ligesom den unge Mandsskikkelse ganske behersker Kompositionen i
Billedet, og kun er forenet i sine Linjer med Kvindeskikkelsen gennem den
paa hendes Skulder hvilende Arm, har det aabenbart i første Række været
Kunstneren magtpaaliggende at skildre den mærkværdige Blanding af nysgerrig
Beundring og Trang til Fordybelse, der er lige saa ejendommelig og smuk som
den er skæbnesvanger for den unge Mand i 20-Aars Alderen, Bevidsthedens
gryende Dag. Billedet rummer virkelig — som jeg er bleven gjort opmærk
som paa — noget af det samme, som Michelangelo har udtrykt i sit vid
underlig, monumentale Maleri af Adams Skabelse fra det sixtinske Kapels’
Loft. Kvindeskikkelsen har fundet mange Tilhængere, men Udtrykket i
hende synes mig ligesom endnu alt for uudviklet og siger ikke ret meget.
Alt i alt skylder Kollegiet Konferentsraad Jørgensen, der har skænket
Billedet til Dagligstuen, en varm Tak for dette alvorlige og udtryksfulde
Billede, som det er en udelt Glæde at fordybe sig i. »Erkend Dig selv«
var Kvintessensen af Sokrates Visdom. En saadan dyb Erkendelse er dette
Billede, klogt og ejendommeligt tænkt.
Hvor forskelligartede disse to Billeder ved første Indtræden i Salen end