10 / 320
skaber, uden at de behøvede at være afhængige af Andres
gode Villie eller Mangel derpaa.
Haiiy siger, at han paa dette Tidspunkt trængte til en
Opmuntring overfor de Vanskeligheder, som Sagen frembød.
Da ankom den blinde Sangerinde, Frk.
Paraclis,
fra Wien
til Paris. Hun viste Haiiy de af hende selv og af hendes
ligeledes blinde Lærer,
Weissemburg,
gjorte Forsøg. Haiiv
samlede desuden de Hjælpemidler, som vare opfundne af
Blinde i tidligere Tid, og gjorde Forsøg med dem, og idet
han dertil føjede, hvad han selv havde udtænkt, tilvejebragte
han Midlerne til en Undervisningsplan.
Det gjaldt nu kun om at finde en Person, med hvem
man kunde prøve, hvad der med de tilstedeværende Hjælpe
midler kunde udrettes. Da var det, at Haiiy traf paa den
fra den tidligste Alder blinde
Frangois le Sueur.
Denne
var bleven 17 Aar gammel uden at have lært det Mindste.
Han hørte til en hæderlig Familie, der levede i meget fattige
Kaar, og den blinde Dreng søgte derfor alt i en ganske ung
Alder hen til Indgangen til en Kirke for ligesom mange
andre Blinde at modtage en Skærv af dem, der gik derind.
Da Haiiy tog fat paa hans Undervisning, viste han stor
Modtagelighed, saa at han gjorde hurtige Fremskridt. Derpaa
fremlagde Haiiy sine Resultater for en akademisk Forsam
ling, idet han meddelte nogle Betragtninger over Oplærelsen
af de Blinde. Præsidenten for denne Forsamling, en højt-
staaende Magistratsperson ved Navn
le Noir,
gjorde sig be
kendt med Hatiys første Forsøg, fik Interesse for dem og
vakte tillige tiere fremragende Mænds Interesse derfor.
Det var
det filantropiske Selskab,
som lagde Grunden
til
Blindeinstituttet i Paris,
og som lige fra Begyndelsen
underholdt det ved at understøtte de blinde Elever, dels af
egne Midler, dels ved veldædige Bidrag udefra, og ved at
lade det tilflyde de Gaver, som skænkedes af Personer, der
kom for at se deres Arbejder*). 12 fattige blinde Børn
*) See det omtalte Essai af Haiiy Nr. X.
1*