11 / 320
modtoge derfra en maanedlig Understøttelse af 12 Livres
hver, og Selskabet overdrog deres Undervisning til Haiiy,
som derefter tillige overlod dem den eventuelle Fortjeneste
af deres Arbejde. Det varede ikke længe, før end Publikum
begyndte at faa Interesse for Sagen, idet man ikke længere,
som fra først af, troede, at den af Haiiy iværksatte Under
visning ved Hjælp af Følesansen var bygget paa en særlig
Evne hos et enkelt Individ, men indsaae, at den ogsaa kunde
anvendes ved andre Blinde. Det viste sig, at der iblandt
14 blinde Børn, som undervistes i Begyndelsesgrundene, kun
fandtes 3, hvis Fremskridt vare langsomme, hvilket, som
Haiiy bemærker, var begrundet i, at de havde en Rest af
Syn, og at Følesansen derfor udviklede sig mindre hos
dem end hos de andre, der vare helt blinde. Nu gjaldt det
blot om at opnaa en gunstig Udtalelse af Videnskabsmændene
om de benyttede Læremidler.
Videnskabernes Akademi
paa
tog sig dette Hverv og forfattede deretter en Beretning om
det gunstige Resultat, hvortil man var kommen. I Beret
ningen hed det: „Videnskabernes Selskab, der har modtaget
Opfordring til at bedømme Haiiys Methode, erkender, at
mange spredte Forsøg og Hjælpemidler hidtil have været
prøvede med mere eller mindre Held, for at undervise de
Blinde, men at endnu Ingen havde tænkt paa at samle disse
forskellige Midler, at underkaste dem en Bedømmelse og at
fremstille en fortløbende og fuldstændig Methode". Nu be
gyndte Bestræbelserne for at faa Midler til Opførelse af en
Institutsbygning, og fra mangfoldige Sider strømmede der
Penge ind. Det Kgl. Musikakademi gav en Koncert til Ind
tægt for blinde Børns Uddannelse, og baade i „Lyceum", i
„Museum“ og andetsteds maatte Haiiys Elever aflægge Prøver
paa Læsning, Regning o. s. v. Saadanne Forevisninger fandt
Sted i mange Selskaber, og efter dem fulgte altid Ydelsen
af Bidrag til Sagens Fremme, hvilke da sendtes til det filan
tropiske Selskabs Lokale. Ved disse Bidrag blev det snart
muligt at lade 30 blinde Børn nyde Godt af Haiiys Under
visning.