KongligeBlindeintitutsHistorie

var en mangesidig dannet Mand, fik oprettet et Institut, der

begyndte sin Virksomhed samme Aar under hans Ledelse,

foreløbig beregnet paa 4 Elever. Hans første Elev var

Wilh.

Engel.

At den unge Anstalt vedblev at bestaa til Trods

for den udbrudte Krig, havde man Zeunes Udholdenhed at

takke for. Efter Krigens Slutning udvidedes Instituttet, og

det fik sin egen Bygning og Understøttelse af Staten. Op-

tagelsesalderen var fra 9 til 12 Aar, og foruden de faste

Elever optoges ogsaa saadanne, som boede udenfor Anstalten.

Efter sin Ankomst til St. Petersborg foreviste

Haiiy

der ligesom i Berlin ved Hjælp af Fournier Resultaterne af

sin Methode, og derefter oprettedes et Institut i 1807, som

til 1817 stod under hans Ledelse, idet Omkostningerne ud

rededes dels af Kejseren, dels af Hittebørnshospitalet, dels

af Private. Børnene optoges i en Alder af 7 til 12 Aar og

forbleve i Instituttet til 18 eller 20 Aars Alderen.

Det varede længe, inden Instituttet i Paris efterfulgtes

af andre Institutter i selve Frankrig; de ere alle opstaaede

efter 1825.

Ikke mange Aar efter, at Blindeinstituttet i Paris var

oprettet, lagdes Grunden til det første engelske saakaldte

„Blindeasyl“ (Asylum for the Blind), idet en Borger i

L i

verpool

ved Navn

Pudsey Dawson

i 1791 satte en Sub

skription i Gang til Oprettelsen at' en saadan Anstalt, i

hvilken blinde Børn kunde faa Undervisning i Haandarbejder

og Musik. Anstalten, som begyndte sin Virksomhed samme

Aar under Navn af „

School for the indigent blind1

(Skole

for trængende Blinde), havde saaledes et rent praktisk For-

maal, nemlig at forskaffe de Blinde et fremtidigt Erhverv

som Haandværkere eller Musikere, navnlig Organister.

I 1793 oprettedes et

„Asyl til Hjælp for trængende

og arbejdsomme Blinde1 i Edinburgh,

idet Rev. Dr.

David

Johnstone,

Præst i North Leith, virkede for Sagen, tilskyndet

•