KongligeBlindeintitutsHistorie

Et tredie Sted, hvor der ifølge selvstændigt Initiativ

gjordes et Forsøg med at oplære Blinde, var

Wien. Johann

Wilhelm Klein

fra Allerheim ved Nordlingen i Baiern var

som Fattigforstander i Wien bleven bekendt med en henved

9 Aar gammel Dreng, ved Navn

Jacob Braun,

der havde

mistet Synet i 2 Aars Alderen som Følge af Kopper. Med

ham gjorde han Forsøg paa ved Hjælp af særlige Hjælpe

midler at bibringe ham al

mindelige Skolekundskaber

og at sætte ham i Stand

til „ved mekaniske Beskæf

tigelser" selv at fortjene i

det Mindste en Del af sit

Udkomme. Klein beretter

i sit i 1837 i Wien ud

komne Skrift „

Geschichte

des Blinden - JJnterrichtes

und der den Blinden ge-

widmeten Anstalten in

Deu tschland, samm tNach

richten von Blindenan-

stalten in andern Lån-

dernu,

at han begyndte

sine Forsøg i 1804*), men

at allerede tidligere

Franz

Gaheis

var fremkommen

med et Forslag om Oprettelsen af et Blindeinstitut, der imid

lertid ikke var bleven til Virkelighed. „Foruden det af Va

lentin Haiiy i 1784 oprettede første Blindeinstitut i Paris",

siger Klein videre, „fandtes ingen saadan Anstalt paa Fast

landet, og da jeg ingen Lejlighed havde til at lære den der

fulgte Metode at kende, saa kunde jeg kun finde Hjælpe

midlerne til Uddannelse af min blinde Elev ad naturlig Vej

*) Den Dag, paa livilken Klein tog Jakob Braun i Huset, den 13de

Maj, betragtes som Instituttets Stiftelslsdag.