som Andet end en passende Adspredelse, som han har set
sig nødsaget til at tilstaa sine Elever“ . Angaaende Haand-
arbejderne siger han: „Vi frygte ikke for at sige, at vi, ifald
vi fremdeles blive støttede, engang ville naa til at sikre alle
Blinde imod Trang ved at beskæftige dem paa en frugt
bringende Maade
I de følgende Aar opnaaede baade Orkestret og Koret
megen Anseelse, og fra 1790 skete det ikke sjældent, at man
opfordrede Haiiy til at lade sine Elever opføre musikalske
Messer i forskellige Kirker.
Enkelte af Haiiys Elever vare blevne Lærere for seende
Børn; dette blev Foranledningen til, at Haiiy i 1789 aabnede
en Skole for seende Drenge og Piger, i hvilken der af blinde
Lærere og Lærerinder gaves Undervisning i Læsning, Reg
ning, Grammatik, Geografi og Historie (i Skrivning og Teg
ning undervistes af seende Lærere). Denne Skole bestod
dog kun til 1791.
Hidtil havde det filantropiske Selskab troligt understøttet
Blindeinstituttet efter bedste Evne; men i Revolutionens
Dage gik dette Selskab hurtigt sin Opløsning imøde, og In
stituttet, der saaledes mistede sin vigtigste pekuniære Støtte,
truedes med Undergang; da tog Staten sig af de Blinde og
gjorde i 1791 Haiiys Institut til en
Nationalanstalt.
Derved var Instituttet dog ikke hjulpet, og Nedgangs
perioden vedvarede lige til 1814.
Efter at Staten havde overtaget Instituttet, blev det
nemlig først forenet med Døvstummeinstituttet, saaledes at
de havde fælles Økonomi, og i denne Periode sank det ned
til kun at være en Skole af Navn; efter at de to Institutter
atter vare skilte, blev Blindeinstituttet reorganiseret; men
det fik mere Karakteren af en Arbejdsanstalt end af en
Skole, og Navnet, „
Institut des Aveugles-Nés“
(„Institut
for Biindfødte"), blev ogsaa forandret til „
Institut des Aveu
gles Travailleurs“
(Institut for blinde Arbejdere).
Efter at Instituttet derpaa var nedsunket i stor Armod,
blev det i Aaret 1800 forenet med den i det 13de Aarhun-