KongligeBlindeintitutsHistorie

kreations- og Opmuntringsmiddel for de Blinde selv“ . „Un

dervisning i Læsning af ophøjet Skrift, i Skrivning, i Reg

ning med Taltegn, i Geografi, Historie og højere Videnskaber

forbeholdes enkelte fremragende Begavelser eller bemidlede

Blinde, som tage Del i Undervisning i Instituttet". „Det

Nye ved Sagen og de uventede Fremskridt, som nogle særlig

begavede Elever gjorde, vakte almindelig Opmærksomhed og

Deltagelse". Klein beretter, hvorledes Instituttet i Wien blev

taget til Mønster for lignende Anstalter, og hvorledes unge

Mænd, dels af egen Drift, dels paa Foranledning af deres

Regeringer, kom til Wien for at gjøre sig bekendte med

Metoden for Blindes Undervisning.

Kleins private, af Staten understøttede Institut blev i

1816 ophøjet til Statsanstalt. Optagelsesalderen blev sat til

7— 12 Aar, og for at optages maatte Børnene ikke lide af

andre Legemsmangler end Blindheden og ikke være aands-

svage. Tiden for Opholdet blev sat til 6, i det Højeste 8 Aar.

I 1819 udkom Kleins udførlige Skrift om Blindeunder-

visning: „

Lehrbuch zum Unterrichte der Blinden1,1.

et af

de betydeligste Arbejder i den ikke meget righoldige Litte

ratur om Blindeopdragelse.

De i

Østerrig-Ungarn

senere stiftede Blindeinstitutter

stamme alle fra Tiden efter 1820.

Tyskland

oprettedes, som ovenfor omtalt, et Blinde

institut i

Berlin

i 1806, og derefter fulgte Blindeinstituttet i

Dresden

i 1809, stiftet af Dr.

Emanuel Gottlieb Flemming

fra Juterbog (død 1818) og i 1835 gjort til Statsanstalt. In

stituttet i

Breslau

stiftedes i 1819, og de øvrige Institutter

ere alle af yngre Datum.

I 1806 begyndte Sekretær

Per Aron Borg i Stockholm

at undervise en blind Pige ved Navn

Seyerling;

men snart

efter optoges hans Interesse af Undervisningen af Døvstumme,.