12 / 320
5
I sit „Essai“ siger Haiiy, at hans Formaal er: „for det
Første, at beskæftige dem af de Blinde, der leve i gode
Kaar, paa en behagelig Maade; for det Andet, at befri dem
fra Tiggeri, der ere trængende, ved at skænke dem Midler
til Livets Ophold; kort sagt, at gjøre baade deres og deres
Føreres Hænder nyttige for Samfnndet“ .
Angaaende Maaden, hvorpaa Tanken om at lære de
Blinde at læse opstod hos Haiiy, beretter han Følgende:
„Vi havde lagt Mærke til, at et trykt Ark, der forlod Pressen,
paa Bagsiden af Papiret for Øjet fremviste Bogstaverne op
højede over dets Overflade, men omvendt i Henseende til
Stillingen og i omvendt Orden. Vi lode da støbe Typer af
den Form, i hvilken Aftrykket viser sig for vort Øje, og
ved at lægge et fugtigt Papir over dem paa samme Maade
som Bogtrykkerne, frembragte vi det første Exemplar, der
indtil da var fremstillet, af Bogstaver, som ved at være op
højede ere tilgængelige for Følesansen uden Synets Hjælp.
Dette var Oprindelsen til et Bibliothek til Brug for Blinde“ .
Haiiy indførte ogsaa Skrivning af ophøjet Skrift paa
tykt Papir ved Hjælp af en Metalpen uden Split, idet der af
Seende blev skrevet bagvendt, saa at Bogstaverne fremtraadte
i deres sædvanlige Skikkelse paa den modsatte Side. Ved
at lade Bogstaverne fremtræde med skarpt Tryk, tydeligt
adskilte og lidt større end sædvanligt, blev det gjort muligt
for Seende at skrive Breve til Blinde, som disse „nogen
lunde kunde læse“ .
Haiiy udtaler den Tanke, at de Blinde paa lignende
Maade vilde blive satte i Stand til at læse Noder. Blandt
de Hjælpemidler, som tidligere vare benyttede af Blinde, og
som Haiiy gjorde sig bekendt med og tildels lod eftergjøre
og derefter anvendte, bør fremhæves den af den blinde Pro
fessor
Saunderson
ved Universitetet i Cambridge konstrue
rede Regnetavle, de af
„den Blinde i Puysaux
“ benyttede
løse Reliefbogstaver, ved hvis Hjælp han underviste sin
seende Søn — saadanne, som ogsaa benyttedes af Madame
de Salignac
og af
Lamouroux
— , den blinde
Weissemburgs