Koleraen i Kobenhavn 1853.
139
Water-Closets anbragte i Lænestole, Kommoder og Ta
buretter — hyggeligere kunde man jo ikke have det.
At ogsaa Lægerne søgte at tale til det store Publi
kum, følger af sig selv. Der averteredes den ene Vej
ledning under Epidemien efter den anden: af O. L. Bang
en Sygediætetik med nøjagtig Koleradiæt og en kort An
visning til den indiske Koleras Behandling, saa længe
ingen Lægehjælp kan haves; af J. Hjaltelin et Skrift,
der gennemgik alle anvendte Forebyggelsesmidler mod
den asiatiske Kolera; af A. G. Sommer populære Fore
læsninger over den asiatiske Kolera og et Skrift om de
diætetiske Forhold ved Nærmelsen af og under en Ko
leraepidemi, beskrevet for Lægfolk; af E. Thune nogle
praktiske Bemærkninger om Cholera indica; af E. Horne-
mann en Skildring af den seneste Kolera-Epidemi i Eng
land med dertil knyttede Bemærkninger om vore Fo r
hold. H. P. Hoff Hansen skrev om Dr. Th. Sydenhams
Kurmetode af en ondartet Kolera i London 1669; T.
G. Repp oversatte Kolera-Amuletten eller Dr. Wm. Ste
vens’s eneste rigtige salinske Behandling af Kolera.
Ogsaa Præsterne lod høre fra sig. Der var jo al
Grund baade til at trøste og formane. Grundtvig ud
giver De spedalskes Bøn til Herren, et godt Raad i
Plagens Tid; Rudelbach De sande kristnes Trøst under
Herrens tunge Hjemsøgeiser: S. C. Müller Bøn til Gud i
Jesu Navn under Danmarks Hjemsøgelse af Kolera.
Anonyme Opbyggelsesskrifter averteredes: Kolera, en
Røst fra Gud til Menneskenes Frelse; Pesten til Davids
Tid, et Alvorsord under nærværende Tidsomstændig
heder o. fl. Grundtvig havde under Farsoten et af sine
aandelige Svaghedsanfald og skriver bag efter til Inge
mann: »Lige saa giftig en Taage, som ha r udvortes
ruget over Hovedstaden i denne Sommer, har indvortes
ruget over min Sjæl og mit Hjærte, saa jeg har egentlig
været mig selv og alle mine til Byrde.« Og Ingemann