152 / 646
Koleraen i København 1853.
143
ældres Hus ingen Kartofler at se, indtil Forretningens
Folk fik overtalt min Moder til endelig engang en Mid
dag igen at sætte Kartofler paa Bordet.
Min Fader
kom ind i Stuen, saa det dampende Fad, sagde smi
lende: »Det var dog nogle dejlige Kartofler«, tog rolig
Fadet og hældte ubarmhjærtig hele dets Indhold ud af
Vinduet, medens Folkene saa til med Ansigter, der stod
midt imellem le og græde. Vinhandlerne var uegen
nyttige nok til at slutte, at naar Frugt var usund, var
Frugtvin det vel ogsaa, og blev da enige om hverken
at falbyde, udsælge eller udlevere Kirsebærvin, hvilket
den 3. Aug. paa Lavets Vegne højtidelig meddeltes Offent
ligheden af dets Oldermand. Skolerne lod kun de nød
vendige Eksamener afholde og Aarsprøverne bortfalde.
Det kgl. Teater udsatte Vintersaisonens Aabning til 1.
Okt. I August Maaned, hvor Logeauktionen plejede at
holdes, havde Folk ikke Sans for andet end den skrække
lige Landeplage, siger Fru Heiberg i sine Erindringer.
Selvfølgelig gjorde den »Forfærdelse og Forvirring«,
Sygdommen spredte om sig, hvor den slog ned, ogsaa
stærkt Indtryk selv paa dem, den ikke direkte ramte.
Christian Molbech, den gamle Ordbogsforfatter, skriver
den 18. Aug.: »Imedens jeg hele Julii Maaned, i 4 af
de værste og sørgeligste Uger, som jeg under halvanden
Menneskealder ha r oplevet i Kiøbenhavn, dér udholdt
en virkelig »battie of life« — men omsider udpiintes og
udmarvedes saaledes af Hede og qvælende Luft, at mit
gastriske System tilsidst knap mere kunde modtage
nogen Livsnæring — maatte jeg dog søge, ved uophør
ligt, skiøndt svagt Arbeide at holde mit Sind nogen
lunde i Spænding, og bortvendt fra den Elendighed,
hvorunder Hovedstaden sukkede.« Ole Bang, der, hvor
meget hans ledende Stilling som Læge end maatte op
tage ham, dog ikke kunde modstaa sine digteriske Til
bøjeligheder — det kunde endogsaa hænde, sagdes der,