155 / 646
146
Koleraen i København 1853.
har kunnet være anderledes, end at den har krævet
mange smertelige Ofre og løst mange Baand, saa har
den dog overvejende været en Rensning, og som saadan
en god.« Saaledes ser Filosoffen paa Tingene.
11
.
I et Skrift, som de to bekendte Naturvidenskabs-
mænd August Colding og Julius Thomsen i Forening
udarbejdede endnu i samme Aar »om de sandsynlige
Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskellige
Dele af Kjøbenhavn«, kommer de ogsaa ind paa de
Foranstaltninger, ved hvilke Koleraens Styrke fremtidig
kan formindskes. De har ved deres Undersøgelser paa
vist, at den afhænger dels af Befolkningens Tæthed,
dels af Jordbundens Beskaffenhed. Befolkningen maa
da spredes, dens Renlighedssans udvikles. Byen maa
udvide sig og ikke, som i gamle Dage, paa Strækninger
med slet Jordsmon eller paa Inddæmninger af Havet.
Bebyggelsen maa tilfredsstille de Krav, Teori og Erfaring
stiller til Gadernes Bredde, Husenes Højde, Gaards-
pladsernes Størrelse. Man maa ved Udvidelsen ikke af
spærre den friske Luft fra Byen; derfor maa de nye
Byggegrunde ikke ligge tæt op til den nuværende By,
ikke paa Voldenes og Gravenes Grund. Mellem den
gamle By og de ny Gaderækker bør der ligge en stor
aaben Plads paa m indst 500 Alens Bredde, beplantet
med Træer og udlagt til Spadseregange. Det offentlige
bør sørge for et godt Gas-, Vand- og Kloakvæsen: Lys
og Renlighed, Vand og Renlighed, Kloaker og Renlighed
hører sammen. Og Renlighed er en Betingelse for Sund
hed. En ny Byggelov maa fastslaa, at ingen Grund be
bygges, før den er undersøgt og, hvis den er opfyldt
med slette Materialier, renset for disse. Husene, særlig
deres Kældere, maa indrettes, saa de er beskyttede mod