Caroline Walter og Ferdinand Lindgreen.
151
hvilket er al min Forseelse mod Sr. Holberg, undtagen
at jeg udi hans Nærværelse erindrede min Datter,
at hun ligeledes havde fortjent at revses«. Holberg
hentede saa Sekretær
Lassen1),
der kom Kl. 4 og blev
til Kl. 11 om Aftenen, da Holberg vendte tilbage og i
Teaterdirektionens Navn befalede“ hende at udlevere
Datteren, og da hun spurgte til hvem, svarede Holberg,
at Direktionen havde gjort Anstalter for hende hos en
honnet Familie. »Jeg svarede saa: skal det saa være,
faar jeg lade hende fare, sigende derhos, at jeg som
Moder var pligtig at se min Datters Fordærvelse; Hr.
Lassen løftede saa sin Stok og sagde, at hvis jeg ikke
holdt min Mund, skulde jeg faa al Landsens Ulykker.«
Derpaa gik de med Datteren, »og som en enlig Enke
maatte jeg anse dette og lade mig befalde, da jeg efter
deres Udsigende ventede, at hun efter Direktionens Ordre
var kommen til det hende tilberedte Sted«. Men Søn
dag Morgen fik hun Bud fra sin Søster Madam
Petersen
i Trompetergangen, at Datteren havde været der om
Natten, »hvoraf ingenlunde (!) erfares, at det ikke har
været Direktionens Ordre«, thi ellers havde de ikke be
høvet at gaa til Søsteren, som intet vidste af det, men
de havde vel forestillet sig, at Søsteren havde billiget
deres Foretagende. Søsteren havde dog beholdt Caro
line, »at hun som et forført og nu vildfarende 17 Aars
Barn2) ikke om Natten skulde geraade i slette Selskaber,
siden de Personer, som havde bortført hende fra hendes
Moder, vidste ingen Steder at føre hende hen«. Om
Søndag Morgen var hun saa af Holberg bleven hentet i
en Kareth og ført ud til Inspektør
Hvass
3), hvor hun
var i to Dage, og saa blev hun indkvarteret hos Hr.
*) Det er den ved Teatret i 1772 ansatte Sekretær
Niels Lassen.
2) Er dette rigtigt, er Caroline Halle altsaa først født 1756.
8) Det er Inspektøren ved Teatret
Christian Hee Hvass.