152
Caroline Walter og' Ferdinand Lindgreen.
Knudsen
i Store Kongensgade1). Da Hvass’ Tjener kort
efter kom op til Moderen for at hente hendes Klæder,
fik han dem, men da han kom igen og forlangte ud
leveret Stole, Konsol, Borde, Spejle og Gardiner, sagde
Moderen nej, det kunde de i alt Fald ikke faa førend
til Flyttedagen, og Tjeneren truede hende saa med, at
hun ingen Pension fik.
»Dette er da, hvad mig er vederfaret. Men som
jeg ikke kan tro, at Direktionen billiger det, som Loven
ikke taler et eneste Ord om, at Direktionen har paataget
sig at rette mellem Moder og Datter, saalænge Gud og
Kongen ha r sat Øvrighed i Byen, og Lovens 3. Bog 17.
Kap. 16. Art. er mit Forsvar, saa er det til Ds. Exe. og
samtlige naadige og højtbydende Herrer min ydmygste
Bøn og Begæring, at min Datter Caroline maatte for de
høje Herrer Magistraten indkaldes og erindres at forføje
sig til sin Moder, der saa ømmeligen ha r opfødt og
haandhævet hende og altid søgt hendes Bedste. Da jeg
ikke skal have noget imod hende, siden jeg indser, at
hun er bleven forført, og alt hvad passeret skal være
forglemt. Det øvrige, hvad Hr. Sekretær Lassens og
Sr. Holbergs Foretagende angaaende, da er derom til
Hr. E tatsraad og Politimester insinueret Klage, hvorvidt
samme finder Sted med Æ rbarhed og Skikkelighed og
at foretage sig noget uden Øvrighedens Tilladelse. Ud
bedende og derhos forventende naadigst Assistange. Da
jeg i dybeste Ydmyghed forbliver Ds. Exe. osv.
ydmygste Tjenerinde
Johanne Kirstine Lindgreen.«
Magistraten tilsagde nu baade Moder og Datter til
at møde paa Raadstuen, men kun Moderen efterkom
*) D et er Suffløren ved Teatret
Lars Knudsen,
der 1769 blev
gift med Skuespillerinden
Johanne Sophie Bergmann.
Knudsen boede
i St. Kongensgade Mtrnr. 39.