154 / 646
Koleraen i København 1853.
145
næsten eneste Konversationsgenstand, saa at den endog
ha r fortrængt Politikken.« Og 7. Aug. fortsætter han:
»Det har været ganske forunderligt i denne Tid i de
fremmede Blade at læse Beretninger om Tilstanden her
i Byen; man skulde af dem tro, at København afgav et
Analogon til Florentz under Pesten. Det har imidlertid
været meget langt fra. Stemningen her har været rolig,
endog for den fremmede paafaldende rolig; hos den
overvejende Flerhed har der hersket en god og rolig
Besindighed, forenet med den opofrende Hjælpsomhed,
der er et af de bedste Træk i Nationalkarakteren. Det
er ikke ubetegnende for denne, at man i de første Dage,
da Sygdommen aldeles ikke tegnede til at blive farlig,
var ængstelig og plagede Lægerne gudsjammerligt, saa
at disse, for at skalfe sig lidt Ro, maatte applicere nogle
anselige Sennepsplastre paa de respektive Maver af nogle
af de uroligste; men at man, saa snart der virkeligt
blev Fare paa Færde, straks tog sig sammen og ikke
vrøvlede mere — det vil da sige, man talte nok om
Kolera, det var jo en ypperlig Konversationsgenstand,
og en saadan give vi danske ikke saa let Slip paa; men
man var ikke taabelig ængstelig og lod Lægerne have
Ro til at pleje dem, der virkeligt behøvede dem. —
Under hele Sygdommen har Byens Fysiognomi ikke
væsentlig forandret sig. For den, der kom til Køben
havn uden at vide, at Koleraen var der, skulde næppe
noget have været paafaldende. Han vilde maaske have
fundet Gaderne lidt tommere, Butikkerne og de offent
lige Steder lidt mindre besøgte; han vilde maaske have
mødt nogle flere Ligtog; men Forskellen vilde ikke have
været større, end at han kunde have antaget den for
tilfældig.« Brøchner kommer endog til det Resultat, at
Sygdommen overhovedet i mange Henseender har været
»en gavnlig Renselse, i det store, hvad de kritiske Syg
domme ere hos det enkelte Individ, og om det end ikke