Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
45
og alt Tilhørende, stillede sig paa Volden hver paa sin
Post, saa og paa Torvet og Raadliuset; derfra mar
cherede et Kompagni efter andet ned over Gammel
Torv om ad Raadliuset, ned ad Vimmelskaftet over
Amagertorv hen paa Slotspladsen, om ad den Løngang
fra Kongens Gemak ned ad Provianthuset. Det sidste
Kompagni og den sidste Fane var Brandmestrene og
deres Svende med alle de Instrumenter, som de kunde
bære, som de havde brugt i denne Belejring.
De
komme ordentlige frem med Hakker, Økser, Læder
spande, Baadshager, Hamre og Tænger til de gloende
Kugler, saa og med Lygter og andre Instrumenter, med
flyvende Faner og Trommer.
Der de vare nu alle stillede udi Geled hver for sin
Fane, kom Majestæten ud fra Stalden, ridende paa sin
Hest, og Feltmarskalken fulgte hannem, og red de runden
om alt Folket; siden red de tilbage igen hen for Proviant
huset, der havde Feltherren Taksigelse til Borgerskabet
paa Kongens Vegne for tro Hjælp i denne Tid. Der
den Taksigelse var endt, nejede Hans Majestæt med
blottet Hoved for Borgerskabet, og dermed red han fra
dem; men Feltherren red langs frem for hvert Kompagni
med aaben Hoved og takkede dem alle og red aaben-
liovedet for alle Mand hen til Stadsporten. Dermed
blev Trommen rørt, og Borgerskabet gav 3 Gange Salve.
Saa tog Fændriken for hvert Kompagni Flaget af sin
Fane og vandt det om Stangen, og gik hver til sin
Kaptejn, og fulgte Kaptejnen og Fændriken saa med
hver andre efter Trommen hen for Kaptejnens Dør.
Siden den Aften gjorde hver Fændrik sine Officerer et
Collatz og Gæstebud.«
Med denne smukke Højtidelighed sluttedes Køben
havns Belejring, sluttedes en af de største Begivenheder
i vort Lands Historie, sluttedes tillige et langt Afsnit af
vort Folks Liv. Københavns gamle Borgerfaner svøbtes