51 / 646
44
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
Borgerne Opfyldelsen af deres politiske Krav, Freden
med Svensken skulde først det næste Aar bringe. Køben
havn var stadig en belejret By; den svenske Hær laa
fremdeles i sine Forskansninger omkring Brønshøj, og
saa længe Karl Gustav levede, kom F redsunderhand
lingerne ingen Vegne. Saa drejede Aaret sig atter en
Gang rundt, og den for Svenskekongen saa kritiske
Februar Maaned kom tilbage. Det var i Februar 1658
han udførte sin største Bedrift, Overgangen over Bæl
terne, og ved Freden i Roskilde skallede Sverigs Krone
den største Vinding, den nogensinde ha r modtaget. Det
var i Februar 1659 han led sit største Nederlag og saa
sin Magt og sin Lykke knuses mod Københavns Volde.
I Februar 1660 laa han død i Gøteborg, kun 37 Aar
gammel.
Med Karl Gustavs Død var Krigen i Virkeligheden
endt, og 27. Maj 1660 blev Freden sluttet. D. 2. Juli
aabnedes Københavns Porte, efter at de havde været
spærrede i omtrent to Aar, og Borgerne saa med
Undren, at Byens Gader atter strakte sig frit ud gennem
de hvælvede Portrum , helt ud i det aabne Land. »Da
syntes det for vore Øjne ret lige som et Mirakel af Gud
at se Bonden køre paa Gaden«, siger Anders Hiøring.
Saa meget var der oplevet i de to Belejringsaar, at alt,
hvad der laa foran dem, næsten var glemt.
Men inden Byen helt fik sig iført sin gamle frede
lige Dragt, mødte Borgerne endnu en Gang paa Voldene,
saaledes som de plejede at møde i »de kolde Nætters«
Tid. De kom for at tage en sidste Afsked med de
vante Poster, der i to Aar næsten havde været deres
Hjem, og for at modtage deres Konges højtidelige Tak.
Vi lader endnu en Gang vort trofaste Øjenvidne Anders
Hiøring fortælle derom:
»Alt Borgerskabet, ligesom de var brugt i denne
Tid, med Trommer og flyvende Faner, med Feltskærer