46 / 646
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
39
En halv Snes Dage efter Stormen blev en Kom
mission nedsat til at gøre Forslag herom. Den bestod
af to Rigsraader, de fire Borgmestre, Stadshauptmanden,
Rentemester Henrik Müller, Finansmanden Selius Mar-
selis og nogle andre fornemme Borgere. Deres Betænk
ning af 1. Marts 1659 bærer tydeligt Vidne om, at
Hovedstadens Interesser h a r været stærkest repræsen
terede i Kommissionen. De to Rigsraader Mogens Høeg
og Otto Krag, der var nærmest til at varetage det øvrige
Lands Tarv, ha r ikke kunnet holde de københavnske
Repræsentanter Stangen, og disse ha r ikke selv undseet
sig ved at forlange, — det var jo ikke af Uegennytte,
at København havde baaret Krigens Byrder.
Kommissionen definerede Københavns og Kristians-
havns nye Rettigheder saaledes, at ingen Varer fra Ud
landet maatte indføres nogensteds i R ig e t uden alene
til de to Stapelstæder, og i dem skulde de henligge i
det mindste otte Dage, før de maatte føres anden steds
hen. Alene Kalk, Sten og Bygningstømmer maatte ind
føres direkte til andre Stæder. Ligeledes skulde al Ud
førsel til fremmede Lande foregaa gennem Stapel
stæderne; kun Øksne og*Heste maatte føres over Lande
grænsen uden først at passere en at de priviligerede
Byer. »De smaa Købstæder skulde deres Friheder her
med ikke betages, videre end at de ikke maa have
nogen Ind- eller Udskibning til eller fra fremmede
Sieder, men alle deres Varer skal de føre til Stapel-
stæderne og derfra igen hente deres Nødtørft«1). —
Men i denne Betænkning havde dog Hovedstadens
Repræsentanter spændt Kravene for højt, og de maatte
finde sig i, at der senere blev foretaget et Tilbageskridt.
Ordene »i Riget« blev i de endelige Privilegier for
andrede til »her i Provinsen«. Det blev saaledes kun
J) Indlæg til Sæll. aabne Breve 24. Marts 1559.