41 / 646
34
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
værkssvendene, maatte nu atter gennemføres i sin fulde
Strenghed. Paany blev alle Huse ransagede, og enhver,
der var stor nok til at kunne bære Vaaben, blev ind
rulleret og sendt til Volds1). Stadshauptmanden fik
atter Befaling til at »tage Vare paa Kæderne her paa
Gaden, at de ikke ligger indefrossen, saa og dennem at
spænde, om noget paakommer«, og ingen maatte vise
sig paa Gaden uden Gevær. Brandvagterne forstærkedes
i de mørke Nætter; Huse, Porte og Møller blev paany
nedrevne for at deres Tømmerværk kunde bruges til
Palisader, og gamle Skibe ofredes til Brændsel. Men
først og sidst maatte der ises paa Gravene og i Havnen
og vaages paa Voldene Nat og Dag. »De kolde Nætter«
i disse Vinteruger mindedes endnu længe efter i Køben
h a v n 2).
Efter Nytaar ventede man hver Dag Stormen; og
Svenskerne stormede ogsaa hver Dag — eller næsten
hver Nat. Uafladelig gjorde de Alarm, snart over Kalle-
bodstrand mod Kristianshavn, snart paa Isen ude ved
Toldboden, saa Byens Forsvarere hvert Øjeblik blev
kaldte til Posterne. Fjenden vilde trætte de belejrede
ved ikke at unde dem et Øjebliks Ko, — eller han
vilde prøve, om han muligvis kunde finde et svagt Sted
i Fæstningslinien og et ubevogtet Øjeblik hos For
svarerne, for saa at forvandle Kekognosceringen og
Alarmeringen til et virkeligt Angreb. Men han fandt
intet saadant Øjeblik; Gang efter Gang, som han
*) Disse Lister fra Jan. 1659 »over Mandfolk udi Hus, som kan
gaa til Volds, naar Nøden paakommer, og kan bære fuld Gevær,« er
endnu bevarede (i Rigsarkivet). De udviser følgende Tal: Øster
Kvarter 214, Strand 334, Snarens 480, Vester 373, Nørre 478, Fri
mands 356, Klædebo 337, Købmager 409, St. Anna 220, Kristians
havn 368 samt 124 indflygtede Amagere, ialt 3703 Vaabenføre.
Rosengaardens (senere Rosenborgs) Kvarter er ikke opført selvstændigt,
men er indbefattet under Købmager Kvarter.
2) Se f. Eks. Hist? Meddelelser I, 492.