39 / 646
32
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
Bestemmelse, hvorfor de beder Magistraten sørge for,
»at samme Punk t jo før jo bedre blev stillet udi Værk«.
Dernæst bringer de atter de 32 Mænd i Erindring og
foreslaar yderligere, at der af disse 32 udvælges en,
som stadig kan deltage i Rigsraadets Forhandlinger. Og
sluttelig haaber de, »at ikke aleneste dette med de
andre d. 10. Aug. naadigst givne Privilegiers Punkter«,
men ogsaa de nye Privilegier, som de yderligere tør
forvente, »os jo før jo bedre under kongelige Haand og
Segl med samtlige tilstedeværende Danmarks Riges Raads
Samtykke og Underskrivelse naadigst maatte meddeles,
og det os og vore Efterkommere her i Staden af efter
kommende Konger udi Danmark at skal holdes og for
sikres«. — Henvendelsen var underskrevet af 90 Bor
gere, deriblandt 14 Laugsoldermænd1).
Denne Skrivelse, der ligesom den forrige af Magi
straten blev tilsendt Kongen, satte Liv i Regeringens
Overvejelser. Rigsraadet afgav Betænkning over An
dragendet, og i forskellige Udkast til et nyt Kongebrev
angaaende Privilegierne gjorde Regeringen den Indrøm
melse, som Borgerne senest havde forlangt: Oprettelsen
af det staaende Raad paa 32 Mænd og fri Adgang for
en dertil udvalgt Repræsentant til Kongen og Rigs
raade t2). Alligevel vilde Sagen ikke ret falde i Lave.
Rigsraadet har sikkert ikke gerne set et borgerligt Med
lem i sin Midte, og helt nye Forslag om en Omdannelse
af Forfatningen med Indførelse af regelmæssige Stænder
møder blev kastet ind i Forhandlingerne. Men Bor
gerne var utaalmodige, og da Aaret 1658 gik til Ende,
uden at Privilegierne endnu var komne, meldte de sig
atter hos Regeringen med et Andragende.
D. 4. Jan. 1659 indsendte Magistraten i Forening
*) Kbhvns. Dipl. 1, 699.
2) Fridericia S. 403.