36 / 646
Vestergade til nord for Set. Peder Stræde, som havde
lidt mest ved Svenskens Beskydning. Det var forgæves,
at Synsmændene gik i Forbøn for dem:
»Alle forskrevne Huse bevaanes«, skriver de; »end-
dog en Del deraf er meget forskudt paa Tag, Spær og
Lægter, saa kan de dog alle staa og bevaanes, Ejer
manden til Fordel. Og synes betænkelig og hel Sam
vittigheds Værk, de fattige Folk, som der udi bor, imod
den kolde Vinter at gøre husvilde, eftersom Forstaden
er ganske ruineret, og er faa eller ingen Huse at be
komme for Leje, mens mest dobbelt besat af fattige
Folk.« Men det hjalp intet. Saasnart Vurderingen var
indkommen, udfærdigedes Befaling til Fæstningens Kom
mandan t Hans Schack, »at du, saa snart muligt er,
lader a fb ild e de vurderede Huse og Vaaninger næst
inden ved Voldene imellem Vester Port og Helmers
Skanse, efter at de Folk, som udi dennem bor, der af
er udflyttet«. Det var 59 Huse, som denne Gang blev
ofrede, mange andre fulgte senere efter.
Under alt dette laa Svenskerne tæt foran Byen og
beskød den Nat og Dag. Løbegrave førtes frem mod
Vestervold mellem Set. Jørgens Sø og Ivallebodstrand, og
fra Batterier inden for Søen, omtrent paa den nu
værende Jernbanestations Grund, blev Vestfronten be
skudt saa stærkt, at dens mest udsatte Punkt, Helmers
Skanse, tilsidst var ude af Stand til at besvare Ilden.
Ved det ene Udfald efter det andet søgte Byen at skaffe
sig Luft; men det var altid kun en kortvarig Lindring,
der købtes ved de blodige Kampe i Løbegravene. Den
27. August begyndte Svenskerne at skyde med gloende
Kugler, men især fra den 18. September, da de store
Kanoner fra det erobrede Kronborg var bragte i Stil
ling, tog Bombardementet til i Voldsomhed. Den uaf
ladelige Beskydning paa nært Hold varede derefter i 40
Døgn.
Disse Uger var Belejringens haardeste Tid.
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
2 9