Belejringen 1(558—60 og Københavns Privilegier.
33
med Borgerskabets Ordførere og Laugenes Oldermænd
et fuldstændigt Udkast til Privilegiernes endelige Affat
telse. Det indeholdt selvfølgelig alt det, som allerede
var lovet d. 10. August: Stapelretten, Ligestilling med
Adelen i Henseende til Skatter og Told, Adgang til
Embeder og Æresposter og til Besiddelse af adeligt
Jordegods osv. Desuden Kravet om de 32 Mænd, af
hvilke nu to ønskes udvalgte, som sammen med to
Borgmestre skulde have Adgang til Kongen. Endelig
den helt nye Fordring — som dog ikke blev opfyldt
—, at Borgmestre og Raadmænd skulde tages blandt
disse 32 Mænd, udnævnte som hidtil af Kongen, men
efter Magistratens Indstilling1).
Saaledes ønskede altsaa Borgerne selv, at deres
Privilegier skulde lyde, — og saaledes formedes de og-
saa i det væsentlige, da de endelig kom. Men endnu
en Gang maatte Forhandlingerne om dem lægges til
Side. Svensken trængte atter paa og krævede igen de
styrendes og Borgerskabets udelte Opmærksomhed; Byen
skulde endnu en Gang gennemgaa alle de Møjsommelig-
neder og Farer, som den i den første Glæde over Sven
skernes Opbrud havde troet at være til Ende med.
Det blev kun en kortvarig Lindring, Svenskerne
undte Byen; de slap deres Tag et Øjeblik for saa igen
at klemme des bedre til. Ude fra Lejren ved Brønshøj
holdt Karl Gustav stadig Byen i Ave og forstærkede
daglig sin Hær. I December begyndte ligesom forrige
Aar en stærk Frost, Gravene •og Kallebodstrand lagde
til, og det møjsommelige Arbejde med at hugge Vaager
og Render i Isen ventede nu de belejrede. Vagttjenesten,
der i den første Tid efter Hollændernes Ankomst var
bleven lettet en Del for Borgerne, Studenterne og Haand-
*) Indlæg til sællandske aabne Breve 24. Marts 1659 (Rigs
arkivet).