34 / 646
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
27
inventere;
thi de var ikke bunden til noget vist i saa
Maade at gøre, men hver stod fri for at gøre det
bedste, han kunde, sig til Fordel imod Fjenden.« —
Den 11. August, da Forstæderne var brændte, og
Svenskernes Hovedstyrke var ankommen foran Byen,
blev Portene lukkede. Portfløjene blev afstivede med
store Brokar fyldte med Sten, og senere udfyldtes hele
Portrummet med Jord og Gødning. Kun en smal Gang
blev ladt aaben hen til den lille Laage i Porten, som
benyttedes ved de hyppige Udfald. Klokkeringning og
Orgelspil i Kirkerne hørte op, — Klokkerne lød nu
kun som Signal til at kalde Borgerne til Volden.
Næste Dag, d. 12. August, løsnedes det første Kanon
skud fra Fæstningen. Den langvarige Indespærring var
begyndt.
Øvrigheden foranstaltede Undersøgelse over hele
Byen efter hvad Proviant der fandtes til at gaa en Be
lejring i Møde med. Resultatet var ikke opmuntrende
og blev derfor holdt hemmeligt. Til en Begyndelse saa
det ud, som om der knap var Levnedsmidler til 14
Dage, og skønt det senere viste sig, at det ikke var slet
saa galt, var det dog kun ved den yderste Sparsomme
lighed, at Byen holdt ud i de 12 Uger, der forløb, ind
til den hollandske Flaade bragte Tilførsel af Proviant.
Flaaderne fra Island og Norge med Hovedstadens Vinter
forsyning af Kød, Fisk og Brænde var endnu ikke
kom ne ; og efterlraanden som de indtraf, faldt de i
Svenskernes Hænder. Ligeledes blev hele den rige Af
grøde, der bugnede paa Markerne omkring København,
Fjendens Bytte. Medens Svenskens Heste aad sig fede
i Bondens Havre, maatte man inde i Fæstningen nøjes
med at afslaa det Græs, der voksede paa den ud
vendige Side af Voldene, for at bruge det til Foder for
Byens Heste.
Det blev aldeles forbudt at brænde
Brændevin, da den Rug, som vilde medgaa hertil, »be-