30 / 646
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
23
V.
Dahlberg og Haiiser havde ganske Ret, naar de
fremstillede Københavns Forsvarsværker som saa slette
og svage, at de maatte kunne tages i en Haandevending.
Hør, hvorledes Anders Hiøring beskriver os dem i sin
»Lejrkrans« :
»Her var paa den ene Side af Byen nogle nylig
begyndte og uforfærdigede Volde og Grave, mangesteds
tørre og mestendel ikke Vand udi dennem over en
Mands Knæ, mangensteds ingen Brystværk, og hvor
der var Brystværk, var de ikke saa høje, som de
skulde værge for Benene, ingen Batterier, ikke en
Stormpæl og ej heller Palisader, saa dersom Gud ikke
synderlig havde holdt Svensken tilbage og hindret lian-
nem hans Løb, Forsæt og Fart, maatte han ved den
ene Side af Byen med alt sit Rytteri over Volde og
Graver ridet, og paa den anden Side med Soldater og
Fodfolk lettelig have bestormet og opstiget den første
Nat eller Dag, de ankom, og ikke troligt nogen skulde
knystet mod hannem , om han saaledes vilde faret fort
i en Hast og ikke for længe raadført og bespurgt sig.«
Og Byens Forsvarere selv satte heller ikke synder
lig Lid til disse Volde. De var forberedt paa, at det
»Pust«, de havde lovet at tage med Svensken, vilde
forme sig som en Gadekamp, hvis han stormede straks.
Derfor blev alle Gader spærrede med Jernkæder, og bag
dem opstilledes Vogne fyldte med Sten og Gødning, —
det var Forberedelser til en Barrikadekamp. Og det
var aftalt, at naar Stillingerne ikke længer kunde
holdes, skulde Borgerne søge at trække sig tilbage til
Rosenborg Slot, den runde Kirke og Kastellet for derfra
at føre den sidste Kamp. Men det første »Pust« skulde
dog tages ude paa Voldene, og da Kanonerne endnu
stod paa Tøjhuset, maatte man her indrette sig paa en