HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

afgørende Ord. Og han nægtede sig ikke den Spydig

hed mod de høje Herrer at minde dem om, hvorledes

de havde røgtet deres Kald, den Gang de alene blev

spurgte: »Enddog det var kommen Borgerskabet til

Ørene«, sagde han, »at dem skulde været tillagt udi

forrige Vinter, der Fjenden kom ind i Sælland, og vi

havde et saadant herligt Tal Folk, der lystede og be

gærede inderlig, de maatte gaa paa Fjenden, da skulde

de være nødt til at gøre Fred og give Landene bort,

fordi Borgerskabet skulde ikke være at lide paa, om

der skete noget Nederlag paa vores Fo lk : Men nu

vilde han forsikre Hans Mayt. om Borgerskabets T ro

skab, at de skulde staa og gaa, vove Gods og Liv for

Hans Mayt., at hver skulde se, hvad Hjerte den borger

lige Stand udi København havde til deres Konge«. Og

idet han saa vendte sig mod Borgerne, spurgte han dem

i Kongens og Rigens Paahør, om de vilde holde det,

han her lovede paa deres Vegne. »Da raabte de alle i

li verandres Munde: Ja, Ja!« Og Kongen tog nu per

sonlig til Orde og takkede dem alle samtlig. »Straks

blev Trommerne rørte, hver Mand i Gevær og blev ført

paa Volden for at tage imod Fjenden.«

Fra denne Stund af var det Forbund sluttet mellem

Kongemagten og Borgerskabet, som fik saa indgribende

Betydning i Danmarks Historie. Rigsraadet var i Virke

ligheden allerede nu skudt til Side, — det fik aldrig

mere noget at sige i Danmark. Og Karl Gustavs Plan

om at bemægtige sig Danmarks Krone var slaaet fejl.

Dagen d. 9. August har været følt som en Hæders

dag for København. Alle, fra øverste Borgmester til

den nederste Borger, har forstaaet, hvad det betød, at

de kaldtes til Raadslagning med Kongen, at det var

deres Ja eller Nej, der skulde bestemme Rigets Skæbne.

Anders Hiøring udtaler sikkert alle Borgernes Tanker,