22 / 646
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
15
faaet saadanne Privilegier, tvivler vi ej paa, at de jo
staar en Pust ud; gik det os da an, var det godt, men
bliver vi aislagen, og vi liaver ingen at sekundere os i
Nærværelsen, giver det dem Mod og os Forskrækkelse.«
Hvis den Forklaring er rigtig, da havde Kong
Frederik III ved et lykkeligt Greb i rette Øjeblik fundet
det Middel, der skulde til for at vende Lykken, — det
Trylleord, der kunde lamslaa den uimodstaaelige svenske
Heltekonge og hans tapre Hær og gøre de svage og for
sagte Danske modige som Løver. Thi d e t var rigtigt:
København havde faaet nye Privilegier.
IV.
Tidlig om Morgenen d. 8. August naaede det første
Rygte om Svenskernes Landgang København. Det var
en Søndag. Da Folk kom fra Højmesse, var Budskabet
allerede spredt over hele Byen.
Det var ikke tvivlsomt for nogen, hvad Svenskernes
Hensigt var. Om tre Dage senest vilde man have dem
foran København.
Da skete der noget mærkeligt. Denne By, denne
Regering, som et halvt Aar før havde skælvet for de
samme Fjender og som dengang havde betalt en hvilken-
somhelst Pris for at købe dem bort, denne By tog det
nu som en selvfølgelig Sag, at her skulde der kæmpes.
— Dog, det var heller ikke ganske den samme By,
Svenskerne mødte i August, som den, de havde for
handlet med i Februar. Dengang var det Adel og Rigs-
raad, der repræsenterede de danske; nu var det Kongen
og Borgerne.
Den første Røst, der talte paa Byens og Landets
Vegne, var Kong Frederik III.s. Endnu i Løbet af
Søndagen udiærdigedes Kongebreve om at lade hugge
Palisader og spanske Ryttere til Fæstningens Fornøden