17 / 646
som var vant til at beskæftige sig med slige Sager. En
enkelt lille Ændring kom til at spille en Rolle: Tallet
paa det nye Byraads Medlemmer, der oprindelig var
løst ansat til 24 eller 30, foreslaas nu sat til 32 — det
Tal, som senere stod i 180 Aar og som gav hele Fo r
samlingen dens Navn. Og en vigtig Udeladelse lægger
man Mærke til: Kravet om Deltagelse i Rigsraadets
Forhandlinger og om Borgmestrenes direkte Referat til
Kongen findes ikke. Disse politiske Fordringer ha r vel
endnu paa dette T idspunkt forekommet Magistraten for
radikaln.
Regeringen modtog Andragendet, men der kom
foreløbig intet Svar paa det. Maaske Interessen for
disse Privilegier ikke var saa stærk længer, nu da
Faren mentes at være drevet over. — Da lod Sven
sken atter høre fra sig, og Spørgsmaalet om Køben
havns Privilegier lykkedes dermed pludselig frem i for
reste Linie.
III.
Karl Gustav stod paa sin Magts og sin Lykkes
Tinde, da han i Februar 1658 havde sluttet Freden i
Roskilde. Ingensinde før havde hans Herskerevner og
hans Feltherregeni udfoldet sig som i denne Krig mod
Danmark. Vidtskuende i sine Planer, lynsnar i sine
Beslutninger, dristig og fast i Gennemførelsen af dem,
stod ved Modsætningen til den jammerlige danske Le
delse i endnu stærkere Glans. Hele Europa fulgte hans
Færd med Beundring og Frygt. Rige og vidtstrakte
Provinser havde han lagt under Sverigs K rone; nye
Erobringer vinkede ham i Polen, i Brandenborg, hvor
som helst han vilde føre sin sejrrige Hær hen: Han
stod paa sin Magts og sin Lykkes Tinde, — men da
svimlede han.
10
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.