Previous Page  17 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 646 Next Page
Page Background

som var vant til at beskæftige sig med slige Sager. En

enkelt lille Ændring kom til at spille en Rolle: Tallet

paa det nye Byraads Medlemmer, der oprindelig var

løst ansat til 24 eller 30, foreslaas nu sat til 32 — det

Tal, som senere stod i 180 Aar og som gav hele Fo r­

samlingen dens Navn. Og en vigtig Udeladelse lægger

man Mærke til: Kravet om Deltagelse i Rigsraadets

Forhandlinger og om Borgmestrenes direkte Referat til

Kongen findes ikke. Disse politiske Fordringer ha r vel

endnu paa dette T idspunkt forekommet Magistraten for

radikaln.

Regeringen modtog Andragendet, men der kom

foreløbig intet Svar paa det. Maaske Interessen for

disse Privilegier ikke var saa stærk længer, nu da

Faren mentes at være drevet over. — Da lod Sven­

sken atter høre fra sig, og Spørgsmaalet om Køben­

havns Privilegier lykkedes dermed pludselig frem i for­

reste Linie.

III.

Karl Gustav stod paa sin Magts og sin Lykkes

Tinde, da han i Februar 1658 havde sluttet Freden i

Roskilde. Ingensinde før havde hans Herskerevner og

hans Feltherregeni udfoldet sig som i denne Krig mod

Danmark. Vidtskuende i sine Planer, lynsnar i sine

Beslutninger, dristig og fast i Gennemførelsen af dem,

stod ved Modsætningen til den jammerlige danske Le­

delse i endnu stærkere Glans. Hele Europa fulgte hans

Færd med Beundring og Frygt. Rige og vidtstrakte

Provinser havde han lagt under Sverigs K rone; nye

Erobringer vinkede ham i Polen, i Brandenborg, hvor

som helst han vilde føre sin sejrrige Hær hen: Han

stod paa sin Magts og sin Lykkes Tinde, — men da

svimlede han.

10

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.