15 / 646
8
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
var rettet mod den priviligerede Stand, ligger allerede
et stærkt politisk Momemt. Men kraftigere kommer
dette frem i en Fordring om, at nogle af Magistratens
Medlemmer og Borgerskabets Ældste maatte kaldes til
Forhandling med Rigets Raad, naar der skulde gøres
Forandringer med Told og Accise eller andet, som ved
rørte Kommercien og Handelen. Endvidere foreslaas
Oprettelsen af et By r a a d paa 24 eller 30 Mænd, som
med Borgmestre og Raad kunde overveje Menighedens
Nødtørft og derom handle og slutte. Og endelig peges
paa en "vis Rigsumiddelbarlied for Hovedstaden i Kravet
om, at Borgmestre og Raad »personligen selver« maatte
foredrage deres og Byens Anliggender for Kongelig Ma
jestæt.
Til disse store Krav føjedes saa Ønsket om en Del
»gavnlige og gode Anordninger«, som mest havde Be
tydning i Øjeblikket: Kristianshavn burde forenes med
København, Havnen forbedres, Tolden nedsættes paa
adskillige Varer, Borgere, som havde laant Kronen
Penge, burde hjælpes til at faa dem igen, og Staden
skulde have Erstatning for det af dens Markjord, som
var udlagt til Fæstningsværker1).
Borgerne h a r vidst, hvad de vilde. I dette første
Udkast til Københavns Privilegier findes i Virkeligheden
nævnt alt det, som Byen senere opnaaede; det var disse
samme Krav, som alle Forhandlinger siden hen kred
sede om.
Blandt Underskriverne lindes de fleste af de Mænd,
der — næst Magistratens Medlemmer — betød noget i
København. Vi træffer adskillige af de borgerlige Fø
rere, der senere stod som Befalingsmænd paa Hoved
stadens Volde, da Svenskerne stormede, saaledes Stads-
hauptmanden Frederik Thuresen og Borgerkaptejnerne
*) Kbhvns. Dipi. I, 683.