11 / 646
4
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
over Ende. Frederiksodde faldt, og i de sidste Uger af
Aaret 1657 begyndte den stærke Frost, der snart lagde
Bælterne til. Den 30. Janu a r 1658 gik den svenske
Konge over Isen fra Jylland til Fyn. Saa snart Bud
skabet herom kom til København, vidste man, hvad
der forestod: Skulde der nu i det hele taget kæmpes,
maatte det blive foran Hovedstadens Volde. I nogle
Dage saa det ogsaa ud til, at de styrende vilde vove en
Kamp. Fra den 1. Febr. og fremefter samledes uafladelig
Tropper i København fra Øerne og Skaane. Nyt Mand
skab blev udskrevet, Studenterne opfordredes til frivillig
Deltagelse i Forsvaret, en Del af Skovshoved Skov blev
fældet til Stadens Forsyning, Ordre var givet til Fo r
stædernes Afbrydelse, saa snart Fjenden nærmede sig,
og — der blev givet Borgerskabet i København Løfte
om nye Privilegier.
Allerede den 2. Febr. var Borgernes ledende Mænd
opkaldte paa Slottet til Forhandling med Kongen og
Bigsraadet. Bigens Hovmester Joachim Gersdorff lovede
her, paa Begeringens Vegne og i Kongens egen Nær
værelse, at Staden skulde faa sine Privilegier saaledes
forbedrede, »naar Gud giver bedre Tilstand, saa I skal
have Aarsag os at takke, og I selv deraf kan have
Ære og andre Eksempel«. En Uge senere, d. 9. Febr.,
blev det samme Løfte givet skriftligt, under Kongens
Haand og Segl.
Alle disse Foranstaltninger ligner ganske dem, der
et halvt Aar senere blev trufne i den næste Krig. Men
een stor Forskel var der mellem Februar og August:
Den faste Beslutning om at gøre Alvor af det manglede.
Det var alligevel ikke Meningen, at man vilde lade det
komme til det yderste. Ligesom Løftet om Privilegierne
var holdt i den største Almindelighed og ikke gav be
stemt Tilsagn om nogetsomhelst, saaledes blev ogsaa
Forsvarsforanstaltningerne væsentlig staaende paa Pa