HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

naar lian siger, at Karl Gustav ikke vovede at storme,

fordi han havde hørt, at Borgerne i København havde

faaet nye Privilegier?

Hiøring havde haft god Lejlighed til at følge Be

givenhederne paa nærmeste Hold, først som Svenskernes

Fange i Hospitalet uden for Østerport, senere som inde

sluttet i København. Straks efter Fredslutningen udgav

han to Bøger med de lidt besynderlige Titler »Leyres

Krantz« og »Leyres Politie«, hvori han skildrede de lo

Aars mærkværdige Begivenheder. Ogsaa han tumler

frem og tilbage med dette Spørgsmaal: Hvad var Karl

Gustavs Mening med at lade Dagene gaa uden at an

gribe København? Ja saa ubegribeligt synes det ham,

at Svensken ikke tog Byen straks, at han end ikke kan

frigøre sig for den Tanke, at det slet ikke ha r været

Karl Gustavs Ønske, at Byen skulde erobres. »Efter

saadan Adgang spørges, om det var Svenskens fulde

Vilje, Sind og Forsæt, at han vilde bemægtiget sig

København«, skriver han et Steds. Vi kender jo ganske

vist ikke »Svenskens særdeles eget Hjertes Tanker«,

fortsætter han ; men han mener dog, ud fra de senere

Begivenheder, at burde afvise denne Forklaring: »Havde

det ikke været hans fulde Vilje og Forsæt, havde han

vel agtet saa mangen Karls, mangen Herres og mangen

brav Kavallerers Blod højere, end føre det an til at ud

gydes og spildes udi Københavns Grave og paa den

vide aabne Mark, ikke nogle faa, men nogle Hundrede,

ja nogle Tusinde Menneskers Blod, ja saa stor en Hob

og Mængde i Hundredetal, der laa for den klare Sol.«

Et andet Sted ha r Hiøring da ogsaa en helt anden

Forklaring paa Karl Gustavs Tøven, — den at Bygtet

om Borgernes nye Privilegier allerede var kommet til

hans Øren: »Thi der ikke en, men nogle gav Kongen

af Sverig det Raad, han skulde straks angribe Køben

havn, lagde han dem det for: Dersom Borgerne haver