nåle Andragende. Mer eller mindre godvilligt maatte
Rigsraadet gaa ind paa alle Borgerskabets Fordringer,
og det ene Punk t efter det andet faar Vedtegning i
Marginen om, at det er bevilget: »Hans Kongl. Mayt.
vil naadigst lade gøre den Anordning, at København
skal blive en Stapelplads«. »Bevilges ogsaa«. »Sam
tykkes i lige Maade«. »Herpaa skal Borgerskabet gives
Contentement« osv. — alt indrømmes. Kun med Hen
syn til Post 13, Kravet om de 32 Mænds Forsamling,
tages Forbehold. »Om den 13. Post skal, naar Gud
giver fredelig Tilstand,
delibereres
og deri rammes Borger
skabets Bedste, og da skal paa alt dette videre konge
lig Konfirmation og Instrument udstedes.
Datum Københavns Slot den 10. Augusti 1658.
Friderich.«
Der er lige bleven Plads til Dateringen og Kongens
Underskrift nederst paa Foden af en Side. Og med
disse Paategninger leveredes saa Andragendet tilbage til
Københavns Magistrat, der endnu opbevarer det i sit
Arkiv — et mindeværdigt Aktstykke, der ved selve sin
formløse Affattelse bringer os Bud om det Højtryk,
hvorunder Byen arbejdede i disse Formiddagstimer d.
10. August.
Men Borgerstanden ha r ikke følt sig tilfredsstillet
ved, at Andragendet af 9. Jun i i Hovedsagen blev lovet
opfyldt. Der maatte nu kunne kræves mere. Det vil
erindres, at et vigtigt Punk t af Borgernes oprindelige
Fordringer var bleven udeladt i Andragendet af 9. Jun i,
nemlig Kravet om Københavns Særstilling inden for
Rigsstyrelsen og om Adgang for Stadens Repræsentanter
til Deltagelse i Rigsraadets Forhandlinger. Dette Krav
kom nu op igen — og blev indrømmet i allervideste
Maal. København skulde være en fri Rigsstad og udi
alt, hvad Riget til bedste delibereres kan, have sin
Stemme og Samtykke. Kravet om de 32 Mænd har
20
Belej ringen 1658—60 og Københavns Privilegier.